Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Bruuns Bro reddet - bliver ikke revet ned

Togfondspartier vil følge Banedanmarks indstilling om at sporsænke Bruuns Bro. Derfor kan Aarhus Hovedbanegård både blive elektrificeret - og Bruuns Bro kan blive bevaret

Af
KRISTIAN K. JØRGENSEN JP AARHUS

Bruuns Bro bliver ikke revet ned.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, hvis minister Ole Birk Olesen (LA) onsdag har anbefalet partierne i togfonden, at man bevarer Bruuns Bro og den anbefaling følger partierne ifølge pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Legendarisk værtshus skifter ejer: Renoveres med respekt for historien
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er en del af togfonden.
"Jeg er meget glad for, at partierne følger min anbefaling. På den måde lytter vi nemlig til de lokale ønsker, samtidig med, at vi har respekt for skatteborgernes penge og bevarer den hyggelige arkade," lyder det fra Ole Birk Olesen.
Dermed bliver det ikke blot muligt at bevare Bruuns Bro, broens arkade og vandrehallen i banegården, men også at elektrificere Aarhus H.
Det hidtidige problem har været, at der har manglet en halv meter i højden over skinnerne til elledninger, som eldrevne tog skal benytte sig af. Det problem vil en sænkelse af sporene dog råde bod på.
Men med den nye løsning synes spekulationerne om Bruuns Bros fremtid altså at stoppe.
Tidligere har Banedanmark ellers foreslået, at broen blev revet ned - og bygget op igen, for at gøre plads til køreledningerne til fremtidens eldrevne tog.
Bruuns Bros bevarelse vækker tilfredsstillelse hos Dansk Folkeparti, der er et af togfondens partier. Fra partiets transportordfører, Kim Christiansen, lyder det:
"Det er positivt, at vi ikke skal ud i at rykke Bruuns Bro eller arkaden ned. Hvis Bruuns Bro var blevet revet ned, så havde det forårsaget en masse trafikale forstyrrelser - både for bil- og bustrafikken i Aarhus. En nedrivning af Bruuns Bro ville have resulteret i kæmpe trafikgerner for Aarhus i et år eller måske halvandet," siger folketingsmedlemmet, der er valgt i Djurskredsen i Østjylland Storkreds.

Fakta

Gennemførelse af elektrificering på Aarhus H forudsætter, at der etableres tilstrækkelig frihøjde til fremføring af kørestrømsanlæg under Bruuns Bro. - I løsningen med sporsænkningen etableres den nødvendige frihøjde til elektrificeringen af Aarhus H ved at sænke sporene, så der som minimum opnås en frihøjde over sporene på 5,42 m. - Løsningen indebærer, at sporene under Bruuns bro skal sænkes mellem 40-50 cm.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Publiceret 25 October 2017 17:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.