Guldøl-tyv på spil igen:

Skubbede ekspedient og truede med at slå hende ihjel

Gerningsmand sad allerede i detentionen, da betjente fandt frem til ham

En kvindelig butiksekspedient i 7-Eleven på Vesterbro Torv i Aarhus fik sig i onsdag middag en træls vagt.
En 42-årig mand, som hun kendte fra tidligere episoder, stjal ved middagstid halv liter guldøl fra køledisken, og da hun forsøgte at stille sig i vejen, inden manden nåede ind i butikken, blev hun puffet væk.
Da manden forlod butikken, råbte han til hende, at han ville komme tilbage og slå hende ihjel.
LÆS OGSÅ: Standset i Aarhus i nat af mænd med pistoler: "Hvem er I, og hvad laver I her?"
Signalementet af manden og hans fremgangsmåde mindede om en lignende episode i 7-Eleven på Banegårdspladsen i tirsdag, så politiet gik i gang med at finde frem til manden, der var blevet løsladt efter afhøringen.
Men da viste det sig, at han allerede sad i detentionen igen.
En anden patrulje havde nemlig anholdt ham en times tid efter hans besøg hos 7-Elevenfor et nyt butikstyveri i Kvickly i Åbyhøj.
Patruljen kunne derfor gå direkte ned i detentionen og fortælle ham, at han nu var sigtet for endnu et tyveri og for at true ekspedienten på livet.
dp

Publiceret 12 October 2017 14:37

SENESTE TV