Mette Marie Nikolajsen, bedemand og indehaver af ’Unik Begravelse’ har allerede gode erfaringer med det lille flag, som signalerer ’ligfølge’.

Mette Marie Nikolajsen, bedemand og indehaver af ’Unik Begravelse’ har allerede gode erfaringer med det lille flag, som signalerer ’ligfølge’.

Flag:

Bedemand forrest i kampen for at få efterladte samlet gennem trafikken

Et diskret hvidt flag i vinduet på rustvogn og efterfølgende biler skal fortælle medtrafikanter, at her kommer et lig-følge.

Af
Af Christina Brorson

“I langt de fleste tilfælde tror jeg ikke, det er af ond vilje. Men det er et meget stort problem,” siger Mette Marie Nikolajsen, bedemand og indehaver af Unik Begravelse, der har adresser i Hadsten og Aarhus.
Det omtalte problem er lig-følger, som brydes op af uopmærksomme medtrafikanter, og pårørende som dermed berøves en del af deres sidste rejse med den afdøde.
Når rustvognen kører med en kiste og har gardinerne rullet fra, udgør de efterfølgende biler som oftest et lig-følge - pårørende der følger kisten med den døde fra hjem, sygehus eller ældrecenter til kirke eller kirkegård. Men som regel kommer følget ikke samlet igennem alle de kryds, sammenfletninger og rundkørsler, som turen indeholder. Andre biler kiler sig ind, og rustvognen skilles fra de efterfølgende biler.
LÆS OGSÅ: Ny korshærspræst: Jeg kan rigtigt godt lide begravelser

For de pårørende er det ikke bare en detalje, men meget smertefuldt, fortæller Mette Marie Nikolajsen. “Det betyder så meget for familien at køre lige bag ved. De følger den, de holder af, på den sidste rejse, og på den måde er lig-følget en del af begravelsen. Men vi er helt afhængige af, at andre trafikanter tager hensyn, og det er desværre ikke altid tilfældet.”

Et tydeligt lig-følge

Mette Marie Nikolajsen vil dog ikke nøjes med at brokke sig over problemet. En stor del af årsagen til det manglende hensyn er, at et lig-følge i Danmark er meget svært at identificere, mener hun. Derfor harn netop anskaffet nogle særlige flag til at sætte i både rustvognens og de efterfølgende bilers ruder, så det bliver klart for alle, hvilke biler, der følger efter rustvognen, og hvilke der ikke gør.
“I Norge sætter bilerne i lig-følget et magnetkors på taget for at gøre opmærksom på sig selv. Flagene har den fordel, at de ikke ridser bilen, og kan sættes i ruden på alle biler,” forklarer Mette Marie Nikolajsen.
LÆS OGSÅ: Åby Kirke tror ikke på prædikestolen

Hun har ikke kendskab til andre danske bedemænd, der kører med flag, men efter at have testet dem to gange, kan hun klart anbefale metoden.
“Første gang vi afprøvede flagene, gik turen fra Hadsten til Randers, næste gang omvendt: Fra Randers til Hadsten. Randers kan være svær at komme igennem med mange rundkørsler og sammenfletninger. Men begge gange fortalte familien efterfølgende, at der var blevet taget hensyn. Flagene virker. Når medtrafikanter kan se, hvor lig-følget starter og slutter, vil de faktisk gerne tage hensyn.”

Fulgt af brancheorganisationen

Mette Marie Nikolajsens “flag-forsøg” følges tæt af brancheorganisationen Danske Bedemænd. Det fortæller direktør Ole Roed Jakobsen, som siden TV2 i juli i år tog problemet op, har arbejdet med sagen. En rundspørge blandt danske bedemænd viste efter TV2's udsendelse, at de fleste oplevede afbrudte lig-følger som en jævnligt tilbagevendende problematik og ikke et enkeltstående problem. Organisationen gik derfor i dialog med Dansk Kørelærerunion, for at sikre sig, at nye trafikanter undervises i den rigtige måde at omgås lig-følger på. Et andet tiltag er en form for mærkning af bilerne i følget, som Mette Marie Nikolajsen netop har forsøgt.
“De flag, som Mette Marie netop har anskaffet, er et rigtig godt initiativ og en oplagt løsning. Som brancheorganisation har vi taget bolden op og arbejder i øjeblikket på at sikre lovhjemmel til en form for mærkning af bilerne i lig-følget, så færdselsreglerne kommer helt på plads,” fortæller Ole Roed Jakobsen.
Med hensyn til undervisningen af kommende trafikanter, oplyser han, at kørslen omkring lig-følger allerede er en del af pensum. I øjeblikket arbejder Danske Bedemænd på at få kortlagt, hvor tit spørgsmål om lig-følger faktisk forekommer til selve teoriprøven”.
 

Publiceret 12 October 2017 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.