Letbanen forventes at åbne inden 26. november

Aarhus Letbane forventer at være på skinner inden 26. november

Letbane-festen for et par uger siden blev til en vaskeægte fuser. Siden nyheden om, at Aarhus Letbane ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt til tiden, er det blevet spekuleret i, hvornår åbningen kunne forventes. Nu skriver TV2 Østjylland, at Aarhus Letbane overfor mediet har afsløret, at letbanetogene kommer på skinner med passagerer inden 26.november. 
LÆS OGSÅ: Aflyst letbaneåbning kostede over 500.000 kroner 
Den dato er især spændende.  Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil der nemlig komme ekstra udgifter til busdriften i Aarhus, da det jo var regnet ind, at letbanen skulle køre allerede nu. 
Aarhus Letbane gør det klart overfor TV2 Østjylland, at der blot er tale om en forventning om, at letbanen kører inden 26. november. Selskabet vil ikke komme med en officiel åbningsdato endnu. 
jwh. 

Publiceret 09 October 2017 20:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV