Boltsaks-bevæbnet tyv anholdt for 36 forhold

25-årig mand forsøgte indbrud med boltsaks og er nu fremstillet i retten for at have begået 36 tyverier

En 25-årig mand har haft usædvanligt travlt med at begå tyverier det seneste halve år.
Siden december er det blevet til 36 forhold i alt. Mandag kom de seneste to på synderegistret. Det skete i Aarhus, hvor han blev anholdt og efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Her blev han varetægtsfængslet frem til 21. september.
Den 25-årige mand stod klokken 8.43 mandag morgen med en stor boltsaks i hænderne og forsøgte at klippe låsen op til butikken 'LAKRIDS' i M.P. Bruuns Gade.
Han blev dog forstyrret i sit foretagende af flere forbipasserende. Derefter gik han ind i Sunset Boulevard i Bruuns Galleri for at stjæle af kassen. Det lykkedes dog heller ikke, og nu havde manden også en vagt fra butikscentret i hælene.
Den 25-årige mand formåede at stikke af. I stedet hjalp vagten politiet med at se overvågningsvideoer igennem. Her kunne betjentene genkende manden, og de fandt ham kort efter på et værested i byen.
Han indrømmede straks tyveriforsøgene og blev anholdt.
ksa
 
 

null

Publiceret 12 September 2017 10:45

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV