Nyt forslag til udvidelse af Tangkrogen modtages positivt af politikere

Mandag fremlagde borgergruppen ”Beskyt Aarhusbugten Nu” dens forslag til udvidelse af Tangkrogen. Venstre og Socialdemokratiet er positive

Af
Af Kristian K. Jørgensen

JP Aarhus

Høfder langs stranden, udgravning af lystbådehavnen mod vest og udvidelse mod øst, et 120 meter langt grønt bælte til parkering, placering af et nyt rensningsanlæg ved den eksisterende havn og ikke mindst en skrotning af Aarhus Kommunes forslag om at udvide eventpladsen ved Tangkrogen.
Sådan lyder hovedelementerne i et nyt forslag til udvidelse af området ved Tangkrogen fra borgergruppen 'Beskyt Aarhusbugten Nu', som blev præsenteret mandag aften ved et borgermøde på Marselis Hotel.

Tvivl om rensningsanlæg

Forslaget kommer som en reaktion på Aarhus Kommunes helhedsplan for Tangkrogen, hvor især kommunens plan om at udvide området ved at hælde jord i Aarhusbugten vakte folkelig modstand. I hvert fald lykkedes det borgergruppen 'Beskyt Aarhusbugten Nu' at indsamle 10.000 underskrifter mod kommunens plan.
Borgergruppen havde mandag aften taget tre forslag med til mødet, og alle havde det til fælles at indeholde planer om høfder ved stranden, at havnen udvides og udgraves samt at et grønt bælte etableres med mål om at skabe mere plads til parkering og bådopbevaring.
Forslagene adskiller sig ikke meget, bortset fra spørgsmålet om hvor Aarhus’ nye rensningsanlæg skal ligge. Her har 'Beskyt Aarhusbugten Nu' to overordnede forslag:
At det enten skal placeres på havnen ved Oceanvej – eller lidt længere mod øst – hvor det ellers er planlagt, at der skal bygges et nyt ressourcecenter til modtagelse af byggeaffald.

Eventplads er tilstrækkelig

Alternativt foreslår borgergruppen, at man udbygger østmolen med 100 meter for at få anlægget længere væk fra havnen og kysten.
Martin Brøndum Klode er talsmand for 'Beskyt Aarhusbugten Nu', og han undrede sig, da han i første omgang så kommunens plan. En plan, der blandt andet indebærer en udvidelse af Tangkrogens eventområde.
"Vores grundindvending er, at vi ikke forstår, hvorfor der skal fjernes 400 meter kyststrækning. Det kan ødelægge hele herligheden ved området – blot for at etablere en større eventplads, som det i min optik ikke er nødvendig at udvide," siger han og peger på weekendens Food Festival som eksempel, hvor arrangørerne havde plads nok til at opsætte flere boder, hvis de ønskede det.

S: Glad for god dialog

Debatmødet på Marselis Hotel foregik efter avisens deadline mandag, men da JP Aarhus før mødet talte med Steen B. Andersen (S), formand for kulturudvalget i Aarhus Kommune, var han glad for, at borgergruppen også ser det nødvendigt at flytte Marselisborg Renseanlæg, der om få år ikke vil være i stand til at rense spildevandet fra et stadigt stigende antal borgere i Aarhus.
"Forslaget er et rigtig godt indspark i debatten, og jeg er glad for, at vi er nået ind i en konstruktiv fase. Jeg synes, det er positivt, at gruppen anerkender behovet for et nyt rensningsanlæg – det er tvingende nødvendigt for byens udvikling. Men om de så med deres konkrete forslag løser problemet – det er lidt mere tvivlsomt, da de anviser nogle nye placeringer, der kan være problematiske," siger han.
"Jeg synes også godt om, at de har arbejdet med problematikken om parkeringsforholdene ved Tangkrogen, og det har de gjort på en rigtig begavet måde. Det er også positivt, at de har indtænkt strandene," siger Steen B. Andersen, der glæder sig til at se på alle de forskellige svar, der kommer ind i løbet af høringsperioden, der kan være med til at udfordre kommunens skitseforslag.
Også hos Venstre roser man forslaget fra borgergruppen.
"Jeg har dyb respekt for 'Beskyt Aarhusbugten Nu'’s forslag. I Venstre har vi især to ting på sinde: At vi får løst behovet for et nyt rensningsanlæg, og at vi hjælper Marselisborg Lystbådehavn med at få udvidet deres kapacitet," siger han.
"Samtidig har vi i Venstre ikke nogen interesse i en ny eventplads ved Tangkrogen, og af disse grunde er jeg positivt stemt overfor forslaget," siger Hans Skou, der er medlem af kulturudvalget i Aarhus Kommune.
Adspurgt om, hvorvidt han har en præference for kommunens eller ”Bevar Aarhusbugten Nu”’s forslag, lyder svaret:
"Overordnet vil jeg sige, at jeg hælder til borgergruppens forslag, da det flugter med dét, vi gerne vil i Venstre."
Han pointerer, at han ikke er låst på noget forslag, da der er flere uafklarede aspekter ved forslagene – økonomisk såvel som teknisk.

Hvad sker der nu?

  • Forslaget om en udvidelse af Tangkrogen befinder sig i en forhøring.
  • Det betyder, at byrådet i første omgang skal se alle høringssvar igennem. Herefter vil kommunen sende et opdateret forslag til Kystdirektoratet, såfremt kystlinjen bliver påvirket af forslaget. Bliver forslaget godkendt af Kystdirektoratet, skal det til høring, hvorefter en proces om vedtagelse vil blive indledt.
  • Den nuværende høringsperiode varer indtil 13. september 2017, og her har borgere såvel som foreninger, myndigheder og andre interessenter mulighed for at komme med forslag og ideer til Tangkrogsområdet.
  • Høringssvar kan ses til Center for Byudvikling og Mobilitet.

Publiceret 05 September 2017 09:20

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.