Aarhus-duatlet vinder sin femte VM-bronzemedalje

Søren Bystrup Jacobsen nåede i mål tre minutter efter verdensmester

Søndag vandt den aarhusianske duatlet Søren Bystrup Jacobsen sin femte VM-bronzemedalje til VM i langdistance duatlon.
Verdensmesterskabet blev afholdt i forbindelse med Powerman Zofingen i Schweiz, og distancen 10-150-30 kilometer blev tilbagelagt i et yderst kuperet terræn.
Bystrup nåede i mål efter russeren Maxim Kuzmin, der vandt guld, og sidste års verdensmester, belgieren Seppe Odyen, der vandt sølv.
Bystrup var med i frontgruppen længe, men cirka halvvejs på løberuten fik han overhalet en franskmand på tredjepladsen. Dermed løb Bystrup i mål til endnu en bronzemedalje cirka tre minutter efter Kuzmin og halvandet minut efter Odeyn.
Næste opgave for Bystrup bliver i Vejle den 24. september, hvor Powerman-serien rykker til Danmark.
dp

Publiceret 05 September 2017 09:10

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV