Sådan! Anders Antonsen igen sikkert videre ved VM

Aarhusianeren vandt komfortabelt over indoneser

Badminton-stortalentet Anders Antonsen fra Aarhus har netop sikret sig videre avancement til VM i Glasgow, Skotland.
Den 20-årige komet bankede den ni år ældre indoneser Tommy Sugiarto, der gik useedet ind til slutrunden, mens Antonsen er seedet 14.
Det blev til en sikker sejr i to sæt med cifrene 21-15 og 21-9.
Dermed er Antonsen videre til tredje runde i VM-turneringen, hvor han kommer til at møde en svær modstander.
Her venter 24-årige Srikanth Kidambi fra Indien, der er seedet som nummer otte. Det er den første seedede spiller, Anders Antonsen møder til VM.
Formår aarhusianeren at vinde den kamp, er det med al sandsynlighed VM-favoritten og sydkoreaneren Son Wan-Ho, som er seedet etter, der venter i kvartfinalen.
Men først skal Srikanth Kidambi besejres, og den kamp bliver spillet enten onsdag aften eller torsdag.
 

Publiceret 23 August 2017 15:15

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV