Restaurant Koch - en af de store ture i himmeriget

På den charmerende Jægergårdsgade på Frederiksbjerg i Aarhus, ligger café og brasserie; Juliette. Juliette er et fransk inspireret brasserie, der tilbyder fransk comfort food fra menukortet, men også en ugentlig tavlemenu, i deres rustikke og hjemlige omgivelser.

Godt besøgt

Vi bestilte bord nogle dage før. et er nødvendigt, da der ofte er fuldt booket. Ved ankomst beslutter vi dog at prøve Juliettes lille gårdhave gemt bag brasseriet. Der er næsten sommerstemning (i hvert fald, når vi tænder for varmelamperne), da vi sætter os i den meget rustikke gårdhave.

Professionel, behagelig og uformel betjening

Tavlemenuen, menu de la semaine, byder på en tre-retters til blot 285 kroner (to-retters kan vælges til 215 kroner). Da vi sætter os til rette i gårdhavens havestole, bliver tavlemenuen præsenteret for os af den venlige tjener.
Vi mærker, hvordan både betjeningen og stemningen er dejlig uformel, idet vi også bliver præsenteret for det franske niche-vinkort og faktisk bliver anbefalet den billigste rødvin på vinkortet; Cháteau de Montfaucon (flaske: 259 kroner, glas: 54 kroner). Dette sker, efter at personalet har givet os et par store smagsprøver.

Byens (måske) bedste burger

I rustikke omgivelser får vi, selvfølgelig, serveret en rustik burger med rustikke håndskårne fritter. Navnet er Burger Teriyaki, og vi bliver hurtigt enige om, at alle bør møde den!
Teriyaki-saucen flyder ud og dækker smukt burgerens indhold, herunder en bagt tomat dækket af manchego ost. Man kan smage, at hver enkelt ingrediens tilføjet i burgeren er velovervejet: Smagfuld og saftig hakkebøf, manchego ost, bacon, bløde løg og svampe, salat, tomat, syltede løg og agurker. Juliette har i den senere tid eksperimenteret lidt med burgerbollen, og i dag får vi burgeren i en hjemmelavet mørk krydderbolle med den karakteristiske amerikanske og søde smag.
Teriyakien – ellers hyppigere brugt til kylling – fungerer fantastisk i burgeren, og vi bliver enige om, at Juliette har byens (måske) bedste burger!

Tre velsmagende retter til 285 kroner

Denne uges tavlemenu er kold tomatsuppe med rømørejer, filet mignon tandoori med couscous og pocheret fersken med citronsorbet. Igen mærker vi personalets varme, idet vi bliver tilbudt, at desserten ”selvfølgelig kan byttes ud med en hvilken som helst på det traditionelle menukort”.
Den kolde tomatsuppe, forretten, er serveret med rømørejer, sprøde kokosflager, sprøde brødflager samt anrettet med dild og creme fraiche på toppen. Der er ingefær i suppen, som giver en frisk spicy smag. Sammen med de sprøde kokosflager, der afgiver sødme og fedme, byder dette på en god balanceret smagsoplevelse.
Filet mignon tandoori med couscous, hovedretten, serveres med bagte gulerødder, syltede rødløg og grønt på toppen. Krydderiet tandoori anvendes især i det indiske køkken. Det understreger blot, hvordan Juliette vellykket lader sig inspirere fra andre køkkener end kun det franske.
Pocheret fersken med citronsorbet, desserten, serveres med hvid chokolade-creme. Citronsorbeten er hjemmelavet, hvilket afsløres af de små citronflager i sorbeten. Vi er vilde med det – for det smager af sommer.

Vores bedømmelse

Vi har alt i alt haft en god (smags)oplevelse, da vi forlader Juliette., hvor b Brasseriet er helt fyldt af besøgende gæster, hyggelig summen og et personale, der har overskud til at sende et stort smil og ”en god weekend” på trods af travlhed.
Tavlemenuen på Juliette skifter hver anden uge, hvilket giver os en god grund til at komme på Juliette allerede om to uger igen. En anbefaling herfra.
Bon Appetit!

Det store lokale ved siden af Café Stiften på Banegårdspladsen er blevet til en café. Café Opera åbnede for godt en måned siden. De vil, med egne ord, være et “trattoria” som er en mellemting mellem en café og en restaurant. På caféens website står der, at både ejer og køkkenchef er velbevandret i, og har stor kærlighed til det traditionelle italienske køkken. Det gjorde ikke vores forventninger mindre.

Antipasti

En tester var, hvad vi startede med. Carne e formaggio med tre kødspecialiteter og to oste. Serveret med hjemmelavet brød og grissini. 98 kroner for 1 person. En krydret og tørret salami, trøffelsalami og speck (Saltet, krydret og røget svinekød fra Norditalien). Osten var en halvblød Taleggio og en ukendt rucolaost. Der var pesto og grillede peberfrugt. Artiskok, semi-dried og almindelige tomater, oliven, kapers og salat. Salaten var desværre ikke frisk. Ellers ganske fin tallerken med variation. Aftenens bedste.

Pasta

Tagliatelle polpette med kødboller i tomatsauce til 95 kroner. En rigtig Lady og Vagabonden-ret. Der var kødboller af finthakket fars. Fem styk i alt. Okay smag, dog var de sparsomt krydret. En kraftig tomatsauce med god viskositet var der også. Den smagte udelukkende af tomat. Det var ikke frisk og hjemmelavet pasta, men tørret købe-pasta. Sådan var det. Den var desværre ikke varm, men halvlunken og flere af båndene klistrede sammen. Øv! Det var ikke en god oplevelse. Vi fik at vide, at det var en hovedret, men fem mindre kødboller er nok lige i underkanten.

Hvad gik der lige galt her?

Porchetta til 148 kroner. Alle hovedretter serveres med dagens garniture og kartofler. Provençale Sauce fik vi anbefalet til kødet. Den var milevidt fra de Provençale saucer, jeg kender, hvor der er masser af tomater og friske krydderier og hvidløg i. Den, vi fik her, var ikke god. Lidt geléagtig i det og med smag af tørrede Herbes de Provence. Vi smagte på saucen, men undlod at spise den. Porchettaen var ikke hjemmelavet. Den var fast i kødet og ikke varm. Den smagte ikke af ret meget. Krydderierne var der ikke meget af. De var indtørrede. Sværene var fint sprøde. Grøntsagerne var klart de bedste. De smagte frisk og var perfekt tilberedt. Men retten hang ikke sammen.

En rigtig “dansker” pizza

Luciano Pavarotti hed pizzaen til 120 kroner. Det lød som et godt valg. Den var med en, yderst mild, Salame Piccante på. Salame Piccante oversættes normalt til “krydret salami”. Det var ikke tilfældet her. Tværtimod. Udover det var der bøgehatte, rødløg og frisk basilikum, foruden Pecorino (italiensk fåremælksost). Pizzabunden var tynd og til den bløde side. Men det store problem var, at pizzaen ikke smagte af noget. Helt anonym og intetsigende. Ingen anbefaling herfra.

Flot, flot vin til prisen

Den helt store vinder den aften var vinen. En Barbaresco, Sori Capelli, fra 2010 fra Elio Filippino. Den passede fint til vores mad. Vi gav 500 kroner for en flaske, hvilket var en rigtig god pris. En anbefaling af de store.

Ærlig og venlig betjening

Vi kom midt på ugen. Der var tre spisende gæster, i de godt halvanden time vi var der. Det er ikke overvældende, men det var også sommerferie, og caféen er ny. Betjeningen var vi ovenud tilfredse med. De var serviceminded, yderst rolige og lavede alt med et smil.

Vores mening

God vin og god betjening for at starte med det positive. Maden var ikke den store oplevelse. Det var comfortfood, og vi blev mætte. Så hvis det er målet, så var alt godt. Desværre var der alt for mange svipsere med maden. Bare det, at maden ikke rigtig smagte af noget, er ikke gode tegn. Lidt synd, for rammerne er til god og hjemmelavet, italiensk mad. Hvis det var italiensk mad, vi fik, så er det i hvert fald sådan noget, der serveres på de mest befærdede turiststeder i Italien. På intet tidspunkt så vi noget, som mindede om autentisk italiensk mad. Desværre.

På Frederiks Allé ligger en lille Falafel Bar. Det kalder de sig, i hvert fald. Et takeaway sted hvor der er få pladser til at spise både ude og inde. Stedet reklamerer med, at være byens billigste, og det trækker åbenbart kunder til, for der er godt gang i den lille biks. Falafler er in. Men kvaliteten er svingende. At foretrække er selvfølgelig de hjemmelavede. De findes hos Falafel Bar.

Et lille udvalg

Udvalget var til at overskue. En tallerken med falafel, pita og grønt, samt tre ruller/pitaer med kylling, falafel eller steak var der at vælge mellem. Vi tog en af hver. Den ene som menu med fritter og vand. Betjeningen var sød og smilende. Han ville dog gerne slå over i engelsk, og det gjorde vi så. Bestillingen havde han styr på, og samtidig bød han nye kunder velkommen med et “lige et øjeblik”.

En stor menu

Rulle med okse, fritter og sodavand til 59 kroner bestod menuen af. Ud over okse var den med løg og peberfrugt, salat, tomat og dressing. En lille rulle, hvor løg og peberfrugt var fremtrædende. De blev stegt lige inden, de kom i. Kødet gjorde ikke meget væsen af sig. Fritterne var lyse og alt for bløde. Intet sprødhed. Øv!

Krydret kylling

Rullen med kylling. Igen med stegte grøntsager, salat, tomat og dressing. Det var ikke den største rulle, men prisen var også kun 35 kroner. Kyllingen var let krydret, hvilket gav en okay smag. Salaten var friskskåret. Brødet var lidt sejt i det og gjorde intet godt for rullen. De to ruller blev piftet op med lidt chili, hvilket kan anbefales.

Pita med falafel

Dagens vinder var pita med falafel. Falafler er vegetarisk og laves blandt andet af kikærter, løg, hvidløg, koriander og frisk persille. I pitaen var der også tomat, røde og grønne pickles, hele mynteblade og salat. Falaflerne var hjemmelavede og sprøde. Der manglede dog smag i dem. Til gengæld var der smag i humussen og dressingen. Brødet ødelagde det dog desværre, da det kun var ristet på den ene side, så den anden var bleg, blød og våd.

Hjemmelavede falafler

Tallerken med falafel, hummus, salat, tomat, pickles, mynte, koriander, pita og dressing ved siden af. 6 pænt store falafler lå der i bakken. De var hjemmelavede og stegt i olie lige inden serveringen. Der var ikke så meget smag, men de var friske. Humussen var lækker. Den trak tallerkenen op og ved at dyppe falaflerne i den, blev det faktisk ret godt. En stor portion med frisk salat til 49 kroner.

Pris og kvalitet hænger sammen

Vi betalte 213 kroner for en tallerken, en stor menu, to ruller og en pita. Meget billigt for så meget mad, må jeg sige. Nok også for billigt. Det er lidt synd, at man ikke gør sig lidt mere umage, og så hæver priserne. Det vil jeg anbefale, at man gør.

Det mener vi

Falafler skal hitte på en falafel bar. Der er helt sikkert potentiale for falaflerne her. Men på nuværende tidspunkt er de ikke så ophidsende i sig selv. De er hjemmelavede, men der skal mere saft og smag i. Det er nok nærmere prisen, der trækker folk til. Det fås ikke meget billigere, men det ses også på størrelserne af rullerne og kvalitet. Hjemmebagt brød havde trukket niveauet op. Med mere skarphed, præcision og smag, så er der håb for lille Falafel Bar i Frederiks Allé. Hvis du er til billig mad, så er Falafel Bar en mulighed.