Politirapporten:

To mænd anholdt med knive og narko

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En årvågen betjent fattede tirsdag aften mistanke til to mænd, der sad ved Skt. Knuds Torv i Aarhus.
Betjenten mente, at de to mænd på 20 og 23 år virkede nervøse og påvirkede, og det fik ham til at besluttede sig for at visitere dem.
Det viste sig at være en rigtig beslutning, for den 20-årige havde kokain og heroin på sig, og han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Den 23-årige havde hele fem knive gemt i tasken og blev anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
dp

Døgnet i øvrigt

17-årig ung mand anholdt for taskerøveri mod kvinde
En 17-årig mand blev natten til onsdag kl. 01.30 anholdt og sigtet for et røveri mod en 66-årig kvinde. Det var natten til mandag, at kvinden blev frarøvet sin taske ved Netto på Skt. Knuds Torv. Her rev en mand hendes taske fra hende, så hårdt at han kradsede hul på hendes hånd. Natten til onsdag vendte manden så tilbage til Netto. Her genkendte en årvågen vagt manden ud fra signalement og overvågningsbilleder. Han tilbageholdt den 17-årige, indtil politiet nåede frem.
Færdsel
Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 07.50 på Silkeborgvej i Åbyhøj. En 37-årig mandlig bilist skulle flette ind i en anden vejbane, da han ramte ind i siden på en bil ført af en 47-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 14.03 på Herningmotorvejen ved Harlev. Et rådyr på vejen fik flere bilister til at bremse og undvige, så en lastbil og tre personbiler endte med at køre ind i hinanden. Der skete umiddelbart ingen personskade ved uheldet. Det er uklart, hvordan ulykken præcist skete.
Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 15.03 på Høgemosevej i Ølsted ved Trige. En 59-årig kvindelig bilist overhalede en 38-årig mandlig bilist, og trak ind for tidligt, hvorved hun ramte den 38-åriges cykel, så han faldt på siden ned på asfalten. Ved faldet fik hans arm et brud eller en forstuvning. Den 59-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde færdselsloven.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Damagervej i Viby begået tirsdag d. 8/8 mellem kl. 15.30 og 16.00
  • På Nyringen i Risskov begået tirsdag d. 8/8 mellem kl. 18.00 og 21.00
 

Publiceret 09 August 2017 11:06

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.