Morten Thomsen og Mads Vejrup er ansat af Aarhus Kommune til at være sociale viceværter i den centrale del af byen.

Morten Thomsen og Mads Vejrup er ansat af Aarhus Kommune til at være sociale viceværter i den centrale del af byen.

Klostertorvs sociale viceværter:

"Hvis man tror, man skal redde verden, så er det godt nok et hårdt arbejde"

Lokalavisen Aarhus har været ude at gå en tur med Klostertorvs sociale viceværter

“Det er altså ikke en officiel uniformering,” griner 34-årige Morten Thomsen og 24-årige Mads Vejrum.
De er begge iklædt cowboyjakker, men det er tilfældigt, forsikrer de.
Lokalavisen møder de unge mænd en tirsdag middag på Nørre Allé for at gå en tur med dem, for det er blandt andet det, deres arbejde går ud på.
De er ansat af kommunen som 'sociale viceværter'. Det omfatter især at kommunikere med de socialt udsatte, men også at facilitere dialog med midtbyens erhvervsdrivende og beboere.
“Derudover skal vi undersøge, hvad der virker og opsamle erfaringer i forhold til de problemer, der har været på Klostertorv. Aarhus skal være en god by for alle, og det prøver vi at være ambassadører for,” forklarer Morten Thomsen.

“Måske dør jeg”

Vi når kun rundt om hjørnet, før vi bliver stoppet foran Kirkens Korshærs varmestue.
“Kan I ikke lære dem at snakke ordentligt,” spørger en somalisk mand.
“Han skal bare slappe af. Han kan bare komme,” replicerer en grønlandsk herre, som sidder med en halvtømt flaske whisky og en Aldi-cola.
De stridende parter går hver til sit, og Morten Thomsen falder i en længere snak med en ældre mand ved navn Jens.
“Måske dør jeg. Jeg vil ikke, men det er jeg på vej til.”
“Det håber jeg ikke,” svarer Morten Thomsen, som er pædagoguddannet.
Snakken med Jens er ret almindelig. Døden er altid nærværende i dette miljø og er noget, de udsatte er bange for, forklarer viceværterne.
Vi går videre og møder en samling grønlændere i godt humør bag busskurene og senere to G4S-vagter.
De er der for at forebygge voldsomme episoder og har 'patruljeret' på torvet siden 1. maj. Men de må ikke udtale sig til pressen.
“Det har været en god ordning. Det er vist også holdningen blandt de udsatte og caféerne. Vi snakker meget med de erhvervsdrivende, og den dialog, der er opstået mellem alle interessenter, har været enormt gavnlig. Man har fået afløb for sine frustrationer, og det er en god start,” siger Morten Thomsen.

Morten Thomsen taler og joker med en flok glade udsatte, der har sat sig ned i skyggen med en ramme bajere bag busskurene.

Morten Thomsen taler og joker med en flok glade udsatte, der har sat sig ned i skyggen med en ramme bajere bag busskurene.

Den gode relation

Sådan en tirsdag middag er det ikke fordi, Klostertorv er overrendt med hjemløse og misbrugere.
“Det er ret roligt nu, men den første i måneden er der altid knald på,” siger Mads Vejrum.
Slåskampe er ingenlunde et særsyn i misbrugsmiljøet, og Klostertorv har i lang tid været arnested for ballade.
“Utroligt nok har vi alligevel aldrig oplevet noget virkelig voldsomt. Vi har konfliktmæglet en del, men vi trækker os også, hvis det bliver for galt, for vi bliver nødt til at bevare den gode relation. Den tager lang tid at opbygge og er vores absolut vigtigste arbejdsredskab,” forklarer Morten Thomsen.

Hellesteder på vej

Turen går ned mod Mindegade. I et lille hjørne af en parkeringsplads er der nemlig blevet etableret et midlertidigt hellested. Inden årsskiftet skal fire mobile hellesteder sættes op forskellige steder i byen.
Det midlertidige sted består bare af to bord og bænke-sæt, et pissoir, en grill og to duge til afskærmning. Og der er ikke en sjæl.
“Projektet med hellesteder skal virkelig løbes i gang, og det tager tid at ændre folks vaner. Vi har gjort meget for at informere om de nye steder, men de skal også lige finde ud af, at det ikke er noget, vi laver bare for at genne dem væk. Det er vigtigt, at de ikke føler sig som aber i et bur, men at de bliver set, hørt og er en del af byen,” siger Morten Thomsen.
“Når de rigtige hellesteder bliver etableret, skal det være et sted, de føler er deres eget. Et sted, de tager ejerskab over og behandler ordentligt. Det har man haft stor succes med i andre byer og med shelterne ved det grønlandske værested i Sydhavnen. Lykkes vi med det, så bliver det en succes,” tilføjer Mads Vejrum.

Det midlertidige hellested i Mindegade er endnu ikke noget tilløbsstykke. Inden årets udgang skal fire mobile hellesteder være placeret forskellige steder i byen.

Det midlertidige hellested i Mindegade er endnu ikke noget tilløbsstykke. Inden årets udgang skal fire mobile hellesteder være placeret forskellige steder i byen.

Kompleks problematik

“Kys mig i røven, man!”
En ret beruset herre i en sort læderjakke og med en fadøl i hånden sender en hilsen vores vej, da vi tager Åboulevarden tilbage mod Klostertorv.
“Den får vi også en gang imellem. Nogen gange får vi krammere, andre gange er vi feje kommunefolk,” griner Morten Thomsen.
At være social vicevært er ikke for alle, men Morten Thomsen og Mads Vejrup elsker jobbet. Især når vejret er godt.
“Men er man typen, der tager det med sig hjem og tror, man skal redde verden, så er det godt nok et hårdt arbejde. Resultatet er der ikke endnu, men jeg føler, vi gør en forskel,” siger han.
Ifølge undersøgelser er antallet af hjemløse i Aarhus steget meget de seneste år. Det er ikke noget, de to viceværter mærker i det daglige, men de har noteret sig, at omverdenens retorik er blevet skærpet.
Ikke så meget overfor de udsatte, men overfor kommunen, som, man mener, har svigtet.
“Mange tror, at vi i Danmark ikke prøver at hjælpe og ikke gør noget ved problemets rod. 'Hjælp dem dog i stedet for at flytte rundt på dem,' har vi hørt en del gange. Gid det var så let. Det har man prøvet i mange, mange år, men så simpelt er det altså bare ikke,” understreger Morten Thomsen.

Publiceret 03 August 2017 09:45