Horsens snupper sejren i Superliga-premieren over AGF

AC Horsens er i spidsen af Superligaen efter deres sejr over AGF

Af
Af Oliver Okstrøm

Tipsbladet

9623 tilskuere var fredag aften på plads til denne sæsons Superliga-premiere, der i denne omgang bestod af AGF mod AC Horsens. Her blev det til en sejr på 2-1 til Horsens, som må siges at være lidt af en overraskelse.
I forvejen havde AGF nemlig forstærket truppen med fem nye spillere, hvoraf to af dem var med i startopstillingen. Alligevel var det Horsens, som lagde stærkest ud og kunne med to chok-scoringer sende AGF'erne helt i kulkælderen.
Ja, der blev såmænd joket med, at nogle af fansene allerede var ved at forlade stadion.
De to Horsens-mål reagerede AGF-træner Glen Riddersholm med at pille både Junker og Sverrisson ud og sende debutant Sana ind sammen med Daniel A. Pedersen. Alt sammen for at skabe mere vildskab.

Og vildskab kom der. Martin Spelmann kvitterede kort efter med en reducering, der sendte de to hold til pause med stillingen 2-1 til Horsens.
I anden halvleg begyndte AGF at presse mere på. Særligt i overtiden blev der appelleret for straffespark, men ingenting blev der dømt. Derfor udeblev den udlignende scoring og Horsens kunne tage fra Aarhus med alle tre point. Så er Superligaen i gang, og Horsens er på førstepladsen.

null

Publiceret 14 July 2017 20:00

SENESTE TV