Pas på:

Nu testkøres letbanen på havnen

Alle østjyder skal vænne sig til, at Letbanen nu fylder i gadebilledet, når de nye letbanetog testkøres. Nu er teststrækningen i Aarhus udvidet fra Skejby til Randersvej, Nørrebrogade og havnefronten

Aarhus Letbane har siden maj testkørt de nye letbanetog i Aarhus. I første omgang på en lukket teststrækning mellem Brendstrupgårdsvej og Paludan-Müllers Vej i Skejby, hvor testkørslerne blev udført uden at forstyrre andre trafikanter. Siden er teststrækningen løbende blevet udvidet til også at krydse veje, cykelstier og fodgængerovergange.   
Fra nu af skal østjyder være ekstra opmærksomme, når de går eller cykler langs havnefronten i Aarhus, fortæller Claus Pedersen, sikkerhedschef hos Aarhus Letbane, i en pressemeddelelse. 
For udover at være testområde for de nye letbanetog er havnestrækningen også stadig en byggeplads.  
"Folk skal huske, at vi stadig er i gang med at bygge Letbanen. Selvom vi er i slutfasen af anlægsarbejdet, kan det være farligt at krydse sporene. Der kan komme store arbejdskøretøjer og ujævne overflader, som man kan falde over – og nu kan der altså også komme et letbanetog forbi," forklarer Claus Pedersen.   
Når letbanesporene står klar til drift 23. september, udgør havnen i Aarhus en helt særlig del af letbanestrækningen.   
"Havnefronten adskiller sig fra resten af strækningen, fordi letbanen kommer til at blande sig med den øvrige trafik uden adskillelse i form af bomme og hegn. De åbne trafikforhold langs havnen i Aarhus giver fodgængere og cyklister mulighed for at krydse letbanesporene langs det meste af havnen," fortæller Claus Pedersen.  
Barrieren mellem by og havn er så småt væk, og det har konsekvenser på byggeplads- og testområdet.  
"Vi ser i stigende grad, at folk krydser letbanesporene på trods af, at der stadig bygges på strækningen. Nu, hvor der også kører letbanetog på havnen, er folk altså nødt til at holde øje med, hvad der sker omkring dem. Derfor har vi også sat røde advarselsskilte op langs hele teststrækningen," siger Claus Pedersen.  
Mens Aarhus Letbane generelt opfordrer alle trafikanter til at følge færdselsreglerne, når de færdes langs letbanestrækningen, kommer der andre spilleregler langs havnefronten i Aarhus.  

Den fri færden langs havnen stiller nye krav til øvrige trafikanter, og her har Aarhus Letbanes sikkerhedschef følgende råd, der også gælder i bygge- og testfasen:  
"Fodgængere og cyklister anbefales at benytte fodgængerovergange, når det er muligt. Skal man krydse letbanesporene, er det vigtigt at huske på, at det er en transportkorridor for både arbejdskøretøjer og letbanetog. Det er altså ikke nogen god idé at færdes på eller lige op ad sporene," forklarer Claus Pedersen.   
Også Letbanen tilpasser sig de snart åbne trafikforhold på strækningen. Letbanen vil nemlig både under testkørsel og almindelig drift køre med lav hastighed. Bliver det nødvendigt, kan letbaneføreren ringe med en klokke eller et horn for at advare fodgængere og cyklister.  
Når Letbanen er i drift, skal fodgængere og cyklister ligeledes nemt kunne fornemme, om de kan komme i vejen for letbanen. Letbanesporene har derfor fået en særlig betonbelægning, og små ”marcipanbrød” i form af afrundede metalstykker på en halv centimeters højde vil komme til at markere, hvor letbanetogene kører.   

"På den ene side er Letbanen et moderne, miljøvenligt og hurtigt transportmiddel – men det er også lydløst, vejer 50 ton, har lang bremselængde og kan ikke undvige, hvis man står i vejen for det," forklarer sikkerhedschefen.  
dp
 

Publiceret 19 June 2017 12:23

SENESTE TV

År 2014 kommer på museum

Endnu en ny gade er på tegnebrættet i Den Gamle By. Ved siden af 1927- og 1974-bydelen kommer der en 2014-gade bestående af to forskellige hjem – singlekvindens og kernefamiliens – samt fem butikker.

"2014 er hundredåret for Den Gamle Bys stiftelse, derfor synes det oplagt at lave et nedslag der," siger museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard.

"Desuden har vi haft et ønske om, at sende vores gæster på en rejse baglæns gennem tiden. Når 2014-gaden er færdig i 2020/21, vil den være det første, vores gæster møder, når de træder ind i Den Gamle By. 2014 er tæt på nutiden, og størstedelen af vores gæster vil derfor kunne genkende rigtig meget herfra. På den måde går de fra en tryg base og videre til noget, som deres bedsteforældre måske kender og husker. Og så videre derfra og mange hundrede år tilbage i tiden," fortæller hun.

Et moderne familiebegreb

Familiebegrebet er en af de ting, man i Den Gamle By har ønsket at vise, hvordan udvikler sig op igennem tiden.

"Vi har foretaget nogle nedslag i familiehistorien. I 1974 fokuserer vi på den klassiske kernefamilie og - i den helt gamle del af museet - på den udvidede husstand. I 2014-gaden har vi valgt at fokusere på singlekvinden og den moderne kernefamilie, regnbuefamilien, for via dem at illustrere, hvordan opfattelsen af måden at være familie på har ændret sig og er blevet mere elastisk," forklarer Anna Wowk Vestergaard.

Singlekvinden og regnbuefamilien har hun fundet via annoncering på Den Gamle Bys hjemmeside, sociale medier og netværk.

"Jeg har haft kontakten med vores to familier fra starten af projektet og står for at indsamle effekter til at genskabe deres hjem, som de så ud for fire år siden, i den kommende 2014-gade."

Registrering af ejendele

Det kan være svært og yders tidskrævende at indsamle selv simple brugsgenstande og dagligvarer fra år tilbage - også selv om der i dette tilfælde kun er tale om et spring på fire år.

"Da vi havde fundet vores to familier i 2014, foretog vi en registrering af, hvad de havde i deres hjem, så vi havde en indsamlingsliste over alle deres ejendele. Vi indledte i samme ombæring et samarbejde med blandt andre Dansk Supermarked, Thiese, Arla og Coop for at sikre, vi kunne skaffe de autentiske effekter. For eksempel går vores regnbuefamilie meget op i økologi, så vi har fået en del økologiske Änglamark produkter og tomme emballager fra Coop," fortæller museumsinspektøren.

"Hver gang vores familier har skiftet ud i hjemmet, har de doneret det brugte til os. Et af regnbuefamiliens tre børn er flyttet hjemmefra og har solgt sine møbler til os. Og nogle af familiens hvidevarer er gået i stykker, så dem har vi også overtaget."

Den detaljerede liste over, hvad familierne havde i deres hjem i 2014, ligger på Den Gamle Bys hjemmeside.

"Vi får rigtig mange henvendelser fra både producenter og privatpersoner, som gerne vil hjælpe med effekter. Folk kan godt lide tanken om, at tingene får nyt liv på museet," siger Anna Wowk Vestergaard.

Tre butikker

To af de fem butikker i 2014-gaden kommer til at invitere besøgende ind for at 'smage på historien’.

"Den ene bliver et pizzeria. Pizza er jo vores smørrebrød anno 2014. Med pizzeriaet illustrerer vi, hvordan det er blevet mainstream at spise på gaden, samtidig med at vi skaber en genkendelig smagsoplevelse hos vores gæster. Den anden butik bliver en luksus isbutik, hvor vi forestiller os, der skal være brunt papir i ruderne om vinteren med en opfordring til at købe isen på nettet. På den måde får vi også introduceret nethandlen," forklarer Anna Wowk Vestergaard.

"Herudover kommer der tre facadebutikker. En 7eleven som er med til at fortæller dagligvarehandlens historie. Og et solcenter. Solcentret er et eksempel på noget, der fylder meget i en tid, og så stort set forsvinder. Fuldstændig som i 1974, hvor der var røg alle vegne - også indenfor i lejligheder og på arbejdspladser," fortsætter hun.

Den sidste butik på den nye gade bliver en kombineret bank og ejendomsmægler.

"Rigtig mange filialer lukkede i 2014, da mere og mere sker via nettet - derfor en bank. Og ejendomsmægleren giver os mulighed for via ejendomsannoncer at illustrere villaer og parcelhuse fra den tid, som vi ellers ikke har plads til," fortæller Anna Wowk Vestergaard.

Den nye 2014-gade skal ligge ved den nuværende pavillon-indgang ned mod Ceres krydset.

"2014-gaden kommer til at ligge på Dronning Margretes gade, som ligesom kommer til at lukke området med de forskellige bydele af og slutte ringen. Eller i dette tilfælde: karréen."