Fremtidens klima på dagsordenenen:

2.700 skoleelever besøgte den store planet

Næste generation har klimaet øverst på dagsordenen, og de ved, hvad der er på spil. Det er det glade budskab fra Dansk Retursystem, som netop har haft besøg af 2.700 skoleelever i deres Learning Lab på klima-udstillingen Climate Planet i Aarhus.
Emilie fra 6.b på Gyvelhøjskolen er bekymret for klimaets fremtid. Derfor forsøger hun dagligt at opdrage sine forældre, så de bliver bedre til at slukke for lyset, tage korte bade og sortere affald.
”Min mor siger, jeg skal passe min egen butik,” siger Emilie og griner.
Men hun bliver alvorlig igen, da hun skal forklare, hvorfor det er så vigtigt at passe på klimaet:
 ”Fordi jeg gerne vil have, at der også er en Jord, når jeg får min egen familie.”
 Emilie er ikke den eneste, der tænker sådan.
Den 6., 8. og 9. juni har 2.700 elever været på besøg på Climate Planet-udstillingen på Aarhus havn, hvor de har set film om jordens klimaudvikling, bygget deres bud på fremtidens flaskeautomater i LEGO klodser og prøvet, hvordan det er at være en flaske, der bliver sendt gennem en flaskeautomat til gavn for CO2-regnskabet.
”Fælles for rigtig mange af børnene var, at de var meget bevidste om jordens tilstand. De var også bekymrede, og de var klar over, at de selv måtte gøre en indsats for at vende den nuværende udvikling,” siger Hanne Luke, kommunikationsdirektør i Dansk Retursystem.
På hver af de tre skoledage har eleverne bygget flere hundrede bud på fremtidens flaskeautomater. Der var flyvende, robotstyrede flaskeautomater, små flaskeautomater bygget ind i store træer og helt nye måder at tænke retursystem på. Mange af automaterne kørte på solenergi, og flere af børnene havde også integreret nye miljøvenlige indkøbsmønstre i deres bud på fremtidens flaskeautomater. 
”Det var fantastisk at se, hvor engagerede børnene var i klima, og hvor meget mange af dem vidste. Samtidig var det også opløftende at høre, hvordan de går på med krum hals og har masser af ideer og bud på, hvordan vi gør det bedre i fremtiden. Fremtidens klima er i gode hænder i næste generation,” afslutter Hanne Luke.
dp

Climate Planet på Aarhus Havn

Climate Planet på Aarhus Havn

Publiceret 09 June 2017 12:07

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.