DEBAT:

Det vigtige lokale initiativ

Af
Af Michael Krogh Hansen

byrådskandidat for Socialdemokratiet. Engtoftevej 6c

Todbjerg

8530 Hjortshøj

Vi flyttede for snart 10 år siden fra vores lejlighed i Aarhus Midtby ud til Todbjerg ved Hjorthøj. Vi var et års tiden forinden blevet forældre og ville gerne have en lille have og noget mere frisk luft.
Det var lidt tilfældigt, at det netop blev Hjortshøj-området, men der var en grund i en lille landsby, der så rigtig hyggelig ud. Det var et skovområde ved siden af byens forsamlingshus og en børnehave - ikke at forglemme.
I løbet af et halvt år bankede flere lokale på vores dør. De ville byde os velkommen til byen. Vi modtog én bog om landsbyens og områdets historie, vi blev flere gange inviteret til fællesarrangementer i byen og til kaffe hos naboerne.
Vi fandt hurtigt ud af, at der var næsten lige så mange foreninger og Laug i byen, som der var husstande. Forsamlingshuset, Tårn Lauget, Todbjerghus og vandværket med mere. Vi blev som nye tilflyttere inviteret til at være en del af byen, man mødtes gennem foreningernes arrangementer, bekendtskaber opstod og venskaber blev dannet. Gennem møderne og arrangementerne udviklede man en forståelse for forskellighederne blandt borgere i landsbyen.
Unge og ældre, børn og teenagere mødtes til fællesspisning, Sankt Hans fest, grundlovsfest, eller juletræsfest med bedsteforældre. Fælles var fællesskabet om landsbyen, og tilknytningen til lokalområdet. Det at mødes, at tale sammen på tværs - det lyder banalt, men det giver jo en forståelse for hinanden. Det giver samhørighed.
Jeg har nu i nogen tid fulgt det helt fantastiske arbejde, som lokale borgere i Hjortshøj og Hårup har etableret i forbindelse med ønsket om opførsel af multihuse. I Hjortshøj er man godt på vej til at skaffe den 1½ million kroner, som lokalsamfundet skal rejse for at komme videre med projektet med støtte fra Aarhus Kommune.
I Hårup har man indledt fase 1 i projekte og opført mødestedet ved hallen. Projekter som foruden de mange muligheder for borgerne, også og især vil komme de mange skolebørn til gode, både i Hjortshøj og i Hårup.
Hjortshøj har alt for længe har måttet undvære en egnet hal til idræt i skoletiden. Skolebørnene i Hjortshøj køres p.t. i bus til Hårup Skole, og låner deres gymnastiksal. En både dyr og omstændig løsning.
Bannere, møder, fester, lokale indsamlinger, lokale erhvervsdrivende, skolebørns involvering, salg af folkeaktier, alt sammen styret af grupper af dedikeret borgere, der ønsker at udvikle deres by.
Sådanne multihuse vil være en gave for lokalsamfundet og for borgerne i byen og lokalområdet. Her vil man kunne mødes på tværs af aldersgrupper til en masse forskellige arrangementer og begivenheder. Allerede nu er der blandt borgerne i byerne og borgerne i omegnen etableret fællesskaber om at skabe multihuse. Det er netop samhørighed og fællesskab, hvor man trods forskelligheder er fælles om at nå et mål.
Jeg mener, at lokale projekter som disse i Hjortshøj, i Hårup og andre steder i Aarhus, skal støttes kommunalt. Det er vigtigt, at man fra kommunal side bakker op om de gode kræfter i lokalområdet. Lokalsamfundene skal være med til at skabe deres by og deres område, det foruden sammenholdet også giver en forskellighed i landsbyernes udtryk og kendetegn. Tak for det flotte arbejde indtil nu.
I takt med at Aarhus udvikler sig som by vil antallet af borgere i kommunen vokse. Byen udvikler sig og vil i fremtiden vokse sig længere ud mod forstæderne. Derfor skal man tænke langsigtet og udvikle lokalplaner med blik for netop infrastruktur, grønne arealer samt attraktive områder, hvor det bliver muligt for alle typer af borgere at få en passende bolig. Det er vigtigt, at der planlægges for forhold, der tiltrækker borgere, såsom skoler, institutioner, legepladser, grønne arealer og lignende. Disse samlingspunkter er her borgerne kan mødes. På samlingsstederne opstår fællesskaberne.
Der skal udvikles lokalplaner med fokus på mangfoldighed, det giver samhørighed, sammenhængskraft og forståelse for hinanden.

Publiceret 09 June 2017 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.