47-årige Kell Worm er stofmisbruger og holder dagligt til ved Klostertorv.

47-årige Kell Worm er stofmisbruger og holder dagligt til ved Klostertorv.

Misbruger om Klostertorv:

“Det handler om tryghed - også for os”

Misbruger Kell Worm tror, hellesteder kan blive en succes

Det er en god grund til, at socialt udsatte ikke bare gemmer sig væk, men i stedet holder til i bybilledet.
Det forklarer den 47-årige stofmisbruger Kell Worm, som har været i miljøet omkring Klostertorv i rigtig mange år.
LÆS OGSÅ: NY PLAN SKAL SIKRE RO PÅ KLOSTERTORV: "DE UDSATTE MÅ GERNE VÆRE HER"
“Ingen i det her miljø vil være til last og skade for 'civilister'. Vi er faktisk mange, der er kede af, hvis vores tilstedeværelse gør folk utrygge, men vi er her selv på grund af utryghed. Én af grundene til, at Kirkens Korshærs terrasse ikke bliver brugt, er, at der kun er to udgange. Du kan simpelthen ikke komme væk, hvis der pludselig kommer en, der vil dig det ondt,” siger den tatoverede mand, der har et særdeles blakket generalieblad, men som efter eget udsagn ikke længere laver ballade.
“Vi misbrugere er ret tilforladelige. Vi skal bare have vores stof, så vi kan sidde i ro og mag. Og så skal vi have et sted at smide vores grej. Det er i langt højere grad alkoholikerne, der råber og laver ballade.”
LÆS OGSÅ: GLÆDE HOS KLOSTERTORV-FIRMAER: VAGTERNE VIRKER ALLEREDE

Hellesteder kan være ok

Kell Worm forklarer, at Klostertorv er et populært opholdssted, fordi det er tæt på varmestuen, og fordi der er mange mennesker i området.
“Jeg kan godt forstå, hvis folk føler sig bange, når de kommer her med deres børn og alt muligt, men for os er det en del af hverdagen med ballade og tumult. Når stofferne eller alkoholen tager over, ryger fornuften, og der er altid nogen 'med boksehandsker på'. Så er det rart at være et åbent sted, hvor man er tæt på andre mennesker, så man kan råbe efter hjælp.”
LÆS OGSÅ: UDSATTE BRUGER DEN IKKE: KIRKENS KORSHÆR OMBYGGER TERRASSE
Lokalavisen fortæller ham, at kommunen barsler med nye hellesteder.
“Det er en fin idé. Det kan gå, hvis man placerer dem de rigtige steder. Det må gerne være lidt afskærmet, men ikke for indelukket og væk fra andre mennesker. Vi er taknemmelige for meget lidt, bare der er nogenlunde forhold og toiletter, som rent faktisk virker, i nærheden,” siger Kell Worm.

Publiceret 09 May 2017 07:00

SENESTE TV