Patrick Smedegård Nielsen, Store manager i Rains, er glad for, at vagter holder et vågent øje Klostertorv. Det skaber tryghed og fred ifølge butiksbestyreren

Patrick Smedegård Nielsen, Store manager i Rains, er glad for, at vagter holder et vågent øje Klostertorv. Det skaber tryghed og fred ifølge butiksbestyreren

Glæde hos Klostertorv-firmaer:

“Vagterne virker allerede”

Siden 1. maj har vagter patruljeret på uropræget torv

Af
Jeppe Kristensen

Det har længe været et af Aarhus' største problemer: Uroen på Klostertorv. Primært forårsaget af udsatte, der drikker, råber og slås i mellem de mange borde og stole på det trafikerede torv.
Men nu er fem butikker og restaurationer på det ombruste torv gået sammen om at finansiere noget af lønnen til de vagter, der skal sikre roen på pladsen.
LÆS OGSÅ: NY PLAN SKAL SIKRE RO PÅ KLOSTERTORV: "DE UDSATTE MÅ GERNE VÆRE HER"
Og det virker ifølge de kilder, som Lokalavisen Aarhus har snakket med.
“Siden 1. maj har der været langt mellem konflikterne. Det siger måske ikke så meget, men Klostertorv har længe været en daglig slagmark, hvor de hjemløse har slåsset, drukket og råbt ad hinanden,” fortæller Store Manager i Rains, Patrick Smedegård Nielsen.
Per Dreyer, som ejer caféerne Jackson's og Café Smagløs, kan også allerede mærke en markant forskel ved vagternes blotte tilstedeværelse.
“Søndag morgen (31. april, red.) var jeg inde og stille borde og stole op, fordi det skulle blive godt vejr. Der var en konstant larm fra de hjemløse, der skreg og sloges internt. Siden har det været roligt at færdes på torvet på grund af vagterne,” siger caféejeren.
LÆS OGSÅ: MISBRUGER OM KLOSTERTORV: "DET HANDLER OM TRYGHED - OGSÅ FOR OS"
Også medejer af D'Vinos, Dani Oita, glæder sig over, at roen endelig har indfundet sig på Klostertorv.
“Det er virkelig blevet meget bedre med vagterne. Det har ikke været slemt, efter de er kommet til,” forklarer medejeren af D'Vinos, der tilføjer, at uroen på pladsen flere gange har været lig med tabt indtjening:
“Sidste år var rigtig slemt. Vi oplevede, at vi mistede mange kunder, fordi de blev skræmt væk på grund af uroen,” siger Dani Oita.

Publiceret 09 May 2017 06:30

SENESTE TV