Pause:

Bakken Bears fører tæt kamp om DM-guldet

Det er en højintens affære i Vejlby-Risskov Hallen

Bakken Bears har tilkæmpet sig en snæver føring på 44-37 i den femte finalekamp mod Horsens IC, og dermed er de aarhusianske baskethelte et skridt nærmere guldet. 
Vinder de aftenens kamp, vinder det danmarksmesterskabet, der i så fald vil blive klubbens 15. af slagsen. 
En fuldstændig udsolgt hal i det nordlige Aarhus fik noget for pengene i en velspillet første halvdel af kampen. 
Begge hold fulgtes ad i 1. quarter, der endte med stillingen 22-22, men i andet quarter trak bjørnene fra ærkerivalerne fra syd. Quarteret blev vundet med 22-15. 
Superstjernen Devaughn Akoon-Purcell og John Williamson har leveret en fremragende kamp hidtil og har med henholdsvis 8 og 9 point sendt Bears på sejrskurs. Ligeledes har guard Mike Gesell præsteret 9 point med tre trepointsscoringer på tre forsøg. 
Også legenden, 218 centimeter høje Chris Christoffersen, har gjort livet svært for gæsterne med fornemt forsvarsspil. Vinder Bears kampen i aften, kan det være Christoffersens sidste, da den 37-åriges fremtid endnu ikke er på plads. 

Publiceret 08 May 2017 19:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV