Politirapporten:

Cykeltyv stjal kontanter og en kasse slik fra café

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 30-årig mand blev tidligt tirsdag morgen anholdt under flugt fra et indbrud i en café på Vestergade i Aarhus C.
Manden blev snuppet med mellem 8.000 og 10.000 kroner i kontanter og en kasse slik.
Det var et vidne, der klokken 06.20 anmeldte indbruddet i caféen, og som beskrev en mand, der cyklede fra stedet med en kasse slik.
En politipatrulje fandt manden, som stillede slikkassen fra sig og forsøgte at cykle forbi patruljen. Han blev dog anholdt og sigtet for indbrud og tyveri af cyklen.
I caféen var en indgangsdør blevet brudt op, og slikkassen blev stjålet fra et baglokale, mens kontanterne var stjålet fra en pengekasse.
Cyklen stjal den 30-årige fra caféens baggård.
dp
 

Døgnet i øvrigt

Indbrud i døgnet
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Aarhus.
På Banevolden i Malling, sket mellem d. 12/4 kl. 16.00 og d. 17/4 kl. 14.00
På Kildeagervej i Hasselager, sket mellem d. 12/4 kl. 17.00 og d. 17/4 kl. 17.44
På Strandparken i Aarhus C, sket mellem d. 13/4 kl. 11.00 og d. 17/4 kl.. 17.12

Publiceret 18 April 2017 10:38

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV