EM-udtagelse:

Taekwondo-Lærke sejrer igen

Lærke Kamp Pedersen, Lyseng Taekwondo Klub, er udtaget til det kommende EM i Taekwondo på Rhodos i Grækenland 7. og 8. maj. Lærke er udtaget i to discipliner - 'Individuel' og 'Mix' med sin makker Emil Nørby, Risskov Taekwondo Klub.
Som optakt til den dobbelte EM-udtagelse deltog Lærke i det internationale ranglistestævne 'Belgian Open' lørdag 18. marts, hvor hun vandt tre medaljer - en guld og to sølv. I disciplinen 'Individuel' konkurrerede Lærke i et meget stærkt felt mod 46 udøvere, og vandt en flot andenplads. Tilsvarende resultat blev det til i 'Mix', hvor hun og Emil vandt sølv. I 'Team' disciplinen vandt Lærke guld sammen med sine to andre holdkammerater.
Umiddelbart inden EM deltager Lærke også i 'World Beach Taekwondo Championship', som er et nyt tiltag inden for Taekwondo, hvor konkurrencen foregår på stranden. 'World Beach Taekwondo Championship' finder sted 5. og 6. maj på Rhodos, Grækenland.
srj

null

Publiceret 10 April 2017 09:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV