Video:

Vild kø i Bruuns Galleri - Lars Larsen klippede snoren til ny citybutik

Butikken i Bruuns Galler er den første citybutik i Aarhus, hvor også verdens første Jysk Sengetøjslager slog dørene op i 1979

Han kan endnu, den gamle købmand.
Lars Larsen, stifter af JYSK, kan stadig trække horder af kunder til sine butikker, og torsdag var der da også dannet en næsten 500 meter lang kø foran i Bruuns Galleri, da Lars Larsen troppede op, klippede en rød snor og bød på et godt tilbud i den nye citybutik.
"Midtbyens kunder de skal også have et godt tilbud," sagde mangemillionæren, som efter den første åbning i Aarhus i 1979 nu har 2.400 butikker i 47 forskellige lande.
Den nye citybutik i Bruuns Galleri er JYSKs butik nummer 103 i Danmark.
Butikken er ikke ligesom de andre, man kender. Den er langt mindre, og indeholder et mindre udvalg af varer.
"Den er en tredjedel af størrelsen på en normal JYSK-butik, men vi kan servicere og hjælpe med, at man kan få hele sortimentet," lød det fra Lars Larsen, som glædede sig over det store fremmøde.

Publiceret 23 March 2017 15:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.