Knivdrama i Bruuns Galleri:

31-årig sigtet for gentagne forsøg på knivstik

19-årig måtte flygte for ikke at blive stukket med kniv

Onsdag formiddag klokken 10 blev politiet kaldt til Bruuns Galleri i Aarhus C, hvor flere personer var oppe at toppes.
En 19-årig mand, der var i shoppingcenteret med en kammerat, mødte tilfældigt to personer, og den 19-årige troede, han kendte en af mændene, en 31-årig.
Det gjorde han ikke, og den 31-årige var ifølge politiets døgnrapport med det samme meget provokerende overfor den 19-årige.
Det eskalerede hurtigt, og den 31-årige trak en kniv frem, som han gentagne gange forsøgte at stikke den unge mand med.
Det lykkedes den 19-årige sat flygte fra stedet, da der kom centervagter til, og da politiet blev tilkaldt, fandt man frem til den 31-årige og hans kammerat på hjørnet af St. St. Blichers Gade og Brammersgade.
Den 31-årige blev anholdt, og hans kniv blev fundet ved hjælp af en hundepatrulje.
Han er nu sigtet for kvalificeret vold, men løsladt efter endt afhøring.
dp

Publiceret 16 March 2017 12:07

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV