Skal Big Brother kigge med i Aarhus?

Efter Nick Langkjær Hansen forsvinden i Aarhus, er det igen blevet relevant at kigge på videoovervågning af offentlige steder. Hvad mener kommunen, Aarhus City Forening og politiet?

Af
Jeppe Kristensen

Ikke siden slutningen af januar 2017 har der været synlige spor af 24-årige Nick Langkjær Hansen. Det er selv om, der undervejs er dukket overvågningsbilleder op, hvor man kan se den unge horsensianer på vej ud af døren på McDonalds på Store Torv i Aarhus.
Alligevel har det været sparsomt med oplysninger omkring Nick Langkjær Hansens videre færd. Noget, som videoovervågning på Store Torv eller andre offentlige steder måske kunne have hjulpet på.
Derfor har Lokalavisen Aarhus forsøgt at finde ud af, hvad holdningen til videoovervågning på offentlige steder er hos kommunen, Østjyllands Politi og Aarhus City Forening.

Det er ikke politiets bord

Hos Østjyllands Politi er man fåmælt i forhold til intensivering af videoovervågning i det offentlige rum.
“Det er ikke sådan, at det er et ønske fra vores side. Vi udtrykker ikke som myndighed en holdning til det udadtil, da det er en politisk beslutning, som vi tilpasser os,” siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi Leif Kristensen.
Han peger desuden på, at man ikke skal regne med, at overvågning kan opklare situationer og episoder som Nick Langkjær Hansens færden.
“Der er steder med overvågning i byen. Der er opsat kameraer enkelte steder - også i nærheden af Store Torv og Åboulevarden, og dem har vi selvfølgelig kigget igennem i vores eftersøgning af Nick Langkjær Hansen. Dog uden resultat,” fortæller vicepolitiinspektøren.

En positiv forening

Claus Bech, direktør i Aarhus City Forening, ser positivt på mere kameraovervågning i byen. I forvejen har flere af butikkerne i Aarhus' handelsgader videoovervågning i deres forretninger.
Alligevel ser direktøren for Aarhus City Forening gerne en intensivering af overvågningen på offentlige gader og stræder.
“Det skaber noget tryghed, og så antager jeg, at de fleste danskere er blødt op omkring overvågning, og i stedet betragter det som et middel til at skabe tryghed,” siger Claus Bech og tilføjer:
“I Aarhus City Forening hører vi en gang i mellem om succeshistorier, hvor tyveknægte og tricktyve bliver fanget ved hjælp af overvågningsbilleder fanget via butikkernes egne overvågningskameraer, så min opfordring er da, at vi i dialog med politiet og kommunen øger overvågning til også at gælde specifikke steder i det offentlige rum.”

Skrap lovgivning

Dialog er chefen for Drift og Myndighed under Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune, Kim Gulvad Svendsen også interesseret i.
Han anerkender, at det kan give mening at benytte sig af overvågning visse steder i Aarhus, men samtidigt er lovgivningen så stram, at det kan være svært at få det gennemført.
“Der hersker en skarp lovgivning på området. Man kan ikke bare - som kommune - sætte et kamera op på hvert et gadehjørne, som vi ser det i England. I stedet vil vi meget hellere gå i dialog med politiet og Aarhus City Forening om, hvordan vi hver især inden for loven kan få noget ud af det. Vi kan se, at der er strøg i Aarhus, som er hårdere belastet end andre, og der kan kommunen da sagtens bruge indsamlede data, der kan give os nogle gode resultater, vi kan bruge driftsmæssigt. Samtidigt kan politiet bruge billeder, som påkalder deres opmærksomhed,” siger Kim Gulvad Svendsen.






Det siger loven

Tv-overvågning skal være rimelig og lovlig. Optagelserne må kun bruges til saglige formål. Det er f.eks. sagligt at gennemse optagelserne for at afsløre en indbrudstyv.

Persondataloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger (billeder) i forbindelse med tv-overvågning. Persondataloven gælder både for offentlige myndigheder og private virksomheder mv.

Offentlige myndigheder og private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal oplyse om overvågningen.


Oplysningspligten kan opfyldes ved at opsætte skilte eller på ”anden tydelig måde”.


Oplysningspligten gælder ikke ved tv-overvågning, som politiet eller kriminalforsorgen står for. 

Billedoptagelser fra tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget. 

Private har forbud mod at tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel. 


Pengeinstitutter, spillekasinoer, hoteller og restaurationer samt butikscentre og butikker kan foretage tv-overvågning af egne indgange og facader.


Kilde: Datatilsynet

 

Publiceret 14 March 2017 15:00