Debat:

Bünyamin, det handler faktisk om børnene

Af
Af Peder Udengaard (S)

politisk ordfører og næstformand for Børn- og Ungeudvalget

Camilla Fabricius (S)

gruppeformand og Lisbeth Lauersen (S)

Noget af det vigtigste for vores velfærdssamfund er, at vores børn får den bedst mulige undervisning og støtte i vores folkeskoler.
De unge generationer er dem, der skal løfte Danmark i fremtiden, hvilket de vanskeligt kan gøre, hvis ikke det fundament, som folkeskolen udgør, er solidt.
Ikke nok med det, skylder vi vores børn og børnebørn at gøre alt for, at de trives i skolesystemet. Uanset om børnene er mønsterelever eller har det svært bogligt, fysisk, eller psykisk, så vil samfundet i deres voksenliv bede dem om at bidrage til fællesskabet.
Derfor ønsker Socialdemokratiet, at vi i Aarhus har et klart og vedholdende fokus på gruppen af elever med de største udfordringer, fordi de også fortjener det bedste udgangspunkt, som folkeskolen kan give dem.
Henvendelser fra bekymrede forældre og bekymrede lærere har gjort os opmærksomme på, at der desværre fortsat er børn og unge, der flyder retningsløst rundt i periferien af den aarhusianske folkeskole.
Socialdemokratiet mener, at der er brug for et overblik over, hvor mange børn der ikke følger den almindelige undervisning i folkeskolen og hvorfor.
Vi vil også gerne kende antallet af børn, der ikke er registrerede som uden for folkeskolen, men som har et så sporadisk fremmøde, at værdien af deres undervisning er minimal.
Og vi vil gerne vide, hvilke mønstre der tegner sig i forhold til de enkelte folkeskoler i Aarhus Kommune?
Hvor mange børn, der har modtaget et tilbud om enkeltmandsundervisning – og hvad der er den gennemsnitlige periode af sådanne forløb, igen set i forhold til de enkelte folkeskoler?
Socialdemokratiet synes også, det er væsentligt, at få afdækket om den ansvarlige rådmand, Bünyamin Simsek (V), med sin forvaltning tager sit ansvar for de udfordrede børn seriøst.
Derfor vil vores forespørgsel bede om et overblik over områdets udvikling i de forløbne tre år.
Vores børns trivsel og tarv kommer før noget andet. Derfor insisterer Socialdemokratiet på, at selv de mest udfordrede elever i vores folkeskoler får den rette hjælp og undervisning. Ingenting kan retfærdiggøre, at børn falder ud af skolesystemet, inden de er blevet teenagere.
Det er utroligt vigtigt, at vi har et vedholdende fokus på denne gruppe af elever, fordi de kræver en særlig grad af opmærksomhed for at kunne fungere, og fordi folkeskolen skal kunne rumme og fungere omkring dem.
Her kan enkeltmandsundervisning være et nødvendigt redskab at tage i brug, hvis det er den eneste måde, barnet kan sikres en sund og positiv udvikling. Men den type undervisning kan ikke være en permanent løsning.

null

Publiceret 12 March 2017 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.