Debat:

Vi reformerer Voksenhandicap

Af
Thomas Medom (SF)

Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse

medlem af Aarhus Byråd

Indsatsen for voksne med handicap skal organiseres på en ny måde. Jeg har besluttet at oprette fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre for handicapindsatsen i henholdsvis Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt. Beslutningen træffes på baggrund af 68 høringssvar fra borgere, pårørende og organisationer.
Vi gør op med new public management i socialforvaltningen og lader bestiller-udfører-modeller blive afløst af tillid og ansvar til medarbejderne lokalt.
Central visitation og alenlange planer der styrer pædagogernes arbejde, skal erstattes af tættere lokalt samarbejde mellem borgere, socialpædagoger og socialrådgivere.
Vi opretter fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre for handicapindsatsen i henholdsvis Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt. Fremover skal borgerne kunne få hjælp på fire, lokale borgercentre, hvad enten det drejer sig om rådgivning, bevillinger eller daglig støtte.
Voksne med handicap og deres pårørende skal i højere grad opleve, at de bliver inddraget og imødekommet. Det er afsættet for reformen.
Fremover skal borgerne kunne få hjælp på fire, lokale borgercentre, hvad enten det drejer sig om rådgivning, bevillinger eller daglig støtte. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem borgercentrene og et bydækkende center, der varetager rådgivnings- og visitationsarbejdet. Sagsbehandlerne er forankret i det bydækkende center, men vil være til stede på borgercentrene flere gange om ugen.
Borgerne skal kunne henvende sig på borgercentrene for at få blandt andet rådgivning, støtte, hjælp til boligsøgning og beskæftigelse samt midlertidige hjælpemidler. Centrene skal også være sociale mødesteder, hvor borgerne kan deltage i fællesarrangementer, få inspiration til lokale og frivillige tilbud og andre muligheder for samvær og støtte. Der er lagt op til, at borgercentrene skal styrke samarbejdet med lokalområderne og tilbyde pædagogisk vejledning til frivillige, pårørende og andre, der har berøring med mennesker med handicap, for eksempel virksomheder og idrætsforeninger etc.
Borgercentrene skal styrke nærheden, trygheden og borgernes medindflydelse. Vi får en ramme for et styrket samspil mellem sagsbehandlerne og de pædagogiske medarbejdere, der arbejder med borgerne i det daglige. Det skaber sammenhæng. Og vi får nogle kraftcentre, hvor både borgere og pårørende, frivillige og professionelle, kan mødes om fælles aktiviteter, deling af viden og inspiration.
Vi har nu afsluttet høringsfasen, hvor borgere, pårørende og organisationerne er kommet til orde i form af høringssvar, møder med foreninger på området og dialogmøder med medarbejderne. Vi har fået rigtig mange, gode input og opmærksomhedspunkter, som har betydet, at vi justerer på det oprindelige forslag på fem områder.
Konkret betyder det blandt andet, at udviklingshæmning etableres som en tværgående fagspecialisering, ligesom der gives mulighed for at etablere flere specialiseringsområder og bostøtten til senhjerneskadede ledsagerordningen forbliver samlet i Borgercenter Midt samt at SORAS, som rummer bostøtte, samværstilbud og kollegium for unge med autisme, fastholdes i Voksenhandicap.
Jeg er glad for, at der er så mange, der har bidraget med input til fremtidens indsats for voksne med handicap. Det vidner om et stort engagement, og det skal vi som kommune bruge aktivt til at udvikle vores tilbud, så de imødekommer borgernes ønsker og behov mest muligt. Jeg er sikker på, at vi nu har lagt fundamentet for en handicapindsats, der i højere grad baserer sig på tillid og samarbejde i stedet for New Public Management.
Men det er også vigtigt at understrege, at vi ikke skaber ændringer over en nat. Nogle af handicaporganisationerne er først og fremmest nervøse for at der mangler penge. Og de har ret i, at der mangler penge og vi sammen også skal knokle for bedre økonomi ved kommende budgetforhandlinger.
Men med reformen spares der på ledelse, administration og visitation, så lavede vi ikke denne reform, ville der værre færre penge til at hjælpe den enkelte med et handicap.
I fremtiden vil vi samtidig blive udfordret af, at flere og flere får brug for støtte fra Voksenhandicap. Over fire år er antallet af borgere med handicap steget med 20 procent, og det vil givetvis fortsætte. De næste ti år forventer vi at få brug for cirka 100 ekstra pladser på botilbud og dagtilbud. Det vil lægge et stort pres på ressourcerne, som vi må forholde os til i næste års budget. Forandringerne ændrer ikke på, at det bliver nødvendigt med yderligere budgetløft i de kommende år for at fastholde serviceniveauet.

null

Publiceret 09 March 2017 16:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.