Håndbolden fylder det meste af Mathias Møllers tilværelse, og playmakeren er på vej tilbage for fulde omdrejninger efter en knæskade.

Håndbolden fylder det meste af Mathias Møllers tilværelse, og playmakeren er på vej tilbage for fulde omdrejninger efter en knæskade.

Månedens sportstalent:

Hjortshøj-håndboldprofil bliver professionel

19-årige Mathias Møller har netop skrevet en 3-årig kontakt med Århus Håndbold efter længere skadespause

Af
Af Kim Skovrup Andersen

Han er på det nærmeste født med harpiks på hænderne, og den nu 19-årige Mathias Møller skal fra sommerferien leve af at spille håndbold.
For han har netop skrevet sin første rigtige kontrakt på tre år med Århus Håndbold.
Faderen Lars Møller har selv spillet på højt niveau og er i dag assistent-træner i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Desuden arbejder han som konsulent i Dansk Håndbold Forbund. Derudover spiller Mathias Møllers lillesøster i HEI Håndbold, hvor Mathias' egen håndboldkarriere begyndte. I øvrigt med sin far som træner over flere år.
“Det handler meget om håndbold i vores familie. Jeg er vokset op med sporten og synes håndbold er det sjoveste og fedeste. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var seks år og fandt ud af, at jeg var ret go' til det, da vi vandt DM som U10-spillere, og jeg blev kåret til kampens spiller,” siger Mathias Møller, som i dag er 188 centimeter høj og vejer 91 kilo, hvilket ikke er så meget, når det handler om senior-håndbolden.
“Jeg er stille og rolig i gang med at bygge på. Det skal ikke gå ud over min hurtighed, så det er en balancegang med styrketræningen,” fortæller Hjortshøj-fyren.
Og netop styrketræningen har spillet en stor rolle i Mathias Møllers kalender i de seneste par måneder, efter han var uheldig at komme til skade med sit venstre knæ under en træning med Aarhus Håndbolds ligahold.

Kontrakt giver ro

Derfor var han ekstra glad for at blive tilbudt en kontrakt i sin skadespause.
“Det var rigtig dejligt at få tilbudt en kontrakt og stor motivationsfaktor for at komme tilbage,” siger talentet.
Nu er han så tilbage og styrer atter spillet som playmaker for Århus Håndbolds U18-hold, der i øjeblikket ligger til at komme til DM-slutspillet.
Hvornår der er decideret liga-debut, har Mathias Møller ingen planer om.
“Det er svært at sige. Jeg har været tæt inde omkring holdet, inden jeg blev skadet. Men lige nu handler det for mig om at komme op i fulde omdrejninger. Kontrakten er på tre år, så det giver en ro. Det skal nok komme,” fastslår han.
Som sportstalent går Mathias Møller på ESAA-linjen på Risskov Gymnasium.
“Det er klart, at mit gymnasie-liv ikke er helt som normalt som andres. Jeg render selvfølgelig ikke rundt og fester hver weekend, men jeg synes ikke, jeg ofrer noget på venne-fronten. Til gengæld får jeg mange gode oplevelser gennem håndbolden. Det at være en del af et hold, synes jeg er noget af det bedste,” siger Mathias Møller, som bruger cirka 14 timer plus kamp om ugen på sin sport.

Det var en tidlig julegave, da Mathias Møller i december kunne skrive kontrakt med Århus Håndbold og fortsætte sin karriere i den orange trøje.

Det var en tidlig julegave, da Mathias Møller i december kunne skrive kontrakt med Århus Håndbold og fortsætte sin karriere i den orange trøje.

Tyskland er drømmen

Når studenterhuen kommer på hovedet til næste år, vil Mathias Møller gerne kigge endnu dybere i harpiks-krukken.
“Til den tid har jeg to år tilbage af min kontrakt, så der vil jeg koncentrere mig om håndbolden og give den fuld skalle. Min drøm er at komme til at leve af håndbolden i fremtiden. Først vil jeg gerne etablere mig som liga-spiller, og så kunne jeg godt tænke mig at komme til udlandet.. Gerne til Tyskland. Det har altid været en drengedrøm at komme til at spille i verdens bedste liga,” siger Mathias Møller.

Månedens sportstalent

  • Lokalavisen Aarhus sætter fokus på de lokale sportstalenter. Hvor meget ofrer de for sportens skyld, og hvad giver det dem retur?
  • Kender du et dedikeret sportstalent, så tip os på redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Publiceret 24 February 2017 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.