Befolkningsvækst:

Vi skal bo flere mennesker på samme areal

Tættere og højere byggeri skal sikre, at Aarhus fortsat kan rumme alle byens nye borgere

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

I 2050 skal Aarhus arealmæssigt være nogenlunde lige så stor som i dag. Når byen samtidig vokser med cirka 114.000 flere aarhusianere, så giver det næsten sig selv, at vi må vænne os til at bo mere tæt.
Det er én af de helt store pointer fra 'Planstrategi 2015', som er byrådets plan for Smilets By de næste 33 år ud i fremtiden.
“Det skal blandt andet ske ved at bygge i højden, og ved at vi bruger kommunens arealer på en måde, så flere mennesker bor på mindre plads,” siger kommuneplanchef, Niels-Peter Mohr.
Det kaldes alt sammen for fortætning. Det skal først og fremmest ske i den centrale del af Aarhus, men også i de fritlæggende bysamfund - i særdelshed omkring letbanens stationer og omkring de lokale centre, forklarer kommuneplanschefen.
“Planstrategien handler også om at begrænse transportbehovet i Aarhus, så vi skal sikre, at vi får folk til at bruge letbanen. Derfor giver det jo ingen mening at lade byerne vokse langt fra stationerne,” forklarer Niels-Peter Mohr.
I planstrategien åbner byrådet desuden op for muligheden at lade nedslidte parcelhuse erstatte med tættere boligformer for at give større alsidighed i de ensartede parcelhuskvarterer. Omdannelsen af noget eksisterende til nye, tætte boligformer er nemlig også en stor del af fremtidsplanerne. Det gælder specielt ved udtjente erhvervsområder og ældre institutionsområder - som man eksempelvis ser det lige nu på Søren Frichs Vej, hvor den gamle fragtmandscentral er godt i gang med en forvandling.
Når sådanne muligheder for nye byggeprojekter i eksisterende områder opstår, skal der være fokus på at tiltrække en type borgere, som er underrepræsenterede i området, for at understøtte byens mangfoldighed, forklarer Niels-Peter Mohr.

1.400 hektar frit areal

Selvom Aarhus som udgangspunkt skal vokse inden for den samme plads, som vi bruger i dag, så er der stadig mulighed for at sprede sig på cirka 1.400 hektar ubebyggede, kommuneplanlagte arealer og nogle udvalgte, nye byudviklingsområder. Desuden har byrådet peget på en række såkaldte “perspektivarealer”, som dog foreløbig kun bliver inddraget, hvis der viser sig behov for det - hvilket først forventes at være på lang sigt.
Fire nye, tætte byer er også en del af vokseværks-planerne - Lisbjerg og Nye er de første eksempler på disse og meget langt ude i fremtiden er områder ved Harlev og Malling på tegnebrættet.
I de nye byer og øvrige såkaldte ”bar-marks-områder” skal der bygges forholdsvis tæt, i blandede højder, blandede udtryk og forskellige boligtyper.
Parcelhusgrunde i overflod er altså ikke, hvad fremtidens aarhusianere skal gøre sig forhåbninger om.
“Det er heller ikke en menneskeret at bo i et parcelhus,” siger Niels-Peter Mohr og fortsætter:
“Men vi har stadig plads til cirka 1.000 nye parcelhuse i kommunen.”

Så store er lokalsamfundene i kommunen

1. Viby 31.333
2. Vejlby-Risskov 25.249
3. Holme-Højbjerg-Skåde 24.172
4. Hasle 23.623
5. Vesterbro 22.304
6. Christiansbjerg 19.366
7. Brabrand-Gjellerup 19.350
8. Frederiksbjerg 17.271
9. Tilst-Brabrand Nord 16.271
10. Åby 12.353
11. City 12.244
12. Lystrup-Elsted-Elev 11.907
13. Trøjborg 11.715
14. Skæring-Egå 10.062
15. Beder-Malling 9.790
16. Tranbjerg 9.109
17. Skødstrup-Løgten 9.094
18. Hasselager-Kolt 7.249
19. Stavtrup-Ormslev 5.874
20. Mårslet 5.661
21. Solbjerg 5.402
22. Harlev-Framlev 4.763
23. Sabro-Borum 4.578
24. Trige-Spørring 4.575
25. Skejby-Lisbjerg 3.922
26. Hjortshøj 3.872
27. Aarhus Ø samt Havnen 2.435
28. Hårup-Mejlby 2.137

Kilde: Aarhus Kommunes Borgerdatavarehus(BDW)

Publiceret 21 February 2017 12:00

SENESTE TV