DEBAT:

Skal kvinder gemmes væk?

Af
Af Karina Adsbøl

ligestillingsordfører

Dansk Folkeparti

I onsdags blev der afholdt en demonstration der talte for, at bevare kvindesvømningen i Aarhus. Bagrunden for demonstrationen var, at byrådet i Aarhus ville gøre op med en dårlig praksis, hvor tildækkede kvinder kan svømme for nedrullede gardiner i Gellerupbadet. Et stort flertal i byrådet besluttede onsdag aften at forbyde kvindesvømning. Et vigtig beslutning for ligestillingen i Danmark.
Ulla Tornemand, som er tidligere næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, var taler ved demonstrationen. Og på Dansk Kvindesamfunds facebook side, stod der, ”vi opfordrer alle til at møde op og vise deres utilfredshed med et forbud mod tilbuddet”!
Det er simpelthen ufatteligt, hvis de danske kvindeorganisationer støtter op om sådan et arrangement! For hvad er baggrunden for, at disse kvinder ikke vil svømme med mænd og vælger at dække sig til?
Jo – argumentet er, at de for alt i verden ikke må friste mændene. De må ikke have en seksualitet – de må ikke lede de stakkels mænds tanker i fordærv. Så i stedet for, at Dansk Kvindesamfund træder i karakter og beder mændene om at tage sig sammen og styre deres lyster, så bakker man i stedet op om, at kvinderne fortsætter med at skjule sig bag store rober og nedrullede gardiner.
Så i stedet for, at Dansk Kvindesamfund træder i karakter og bakker op om, at kvinder altså ikke skal gemmes væk, bag nedrullede gardiner, så vælger de den modsatte tilgang.
Dansk Kvindesamfund – og især Ulla Thornemand – skulle skamme sig. I støtter op om en kvindenedgørende kultur og det er dybt forkasteligt. Og nej, det handler ikke om, at man ikke kan have kvindehold og mandehold, det handler om religiøs minoritets særhensyn, social kontrol og meget andet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afgjort at muslimske forældre ikke kan nægte at sende deres døtre til skolens svømmetimer, hvor både drenge og piger deltager. Så hvad er det i grunden for et signal man sender, når man bakker op om, at piger og kvinder ikke kan svømme med drenge og mænd?

null

Publiceret 07 February 2017 00:00

SENESTE TV