Video:

Søgningen efter forsvundne Nick fortsætter - dykkere rykker mod havnebassinet

24-årige Nick Langkjær Hansen er forsvundet på tredje døgn

24-årige Nick Langkjær Hansen er stadig ikke blevet fundet, efter han forsvandt natten til søndag under en bytur i det centrale Aarhus.
Den unge mand, som kommer fra Horsens, men studerer i Aarhus, forsvandt sporløst under en bytur i Skolegade og ved Åboulevarden, og mandag eftermiddag blev han meldt savnet til politiet. Han blev sidst set på studiebaren MeatPackers kort før klokken 05. Kort forinden blev han set på baren Hekkenfeldt i Skolegade klokken 04.47, og hans mobiltelefon er sidst registreret klokken 04.45 ved en mast ved åen.
Nick Langkjær Hansen frygtes at være endt i det kolde vand, og derfor havde brandvæsenet tirsdag dykkere i vandet i åen for at søge efter ham.
LÆS OGSÅ: UNG MAND FRA HORSENS FORSVUNDET EFTER BYTUR I AARHUS
Dykkerne fandt intet, men eftersøgningen fortsætter onsdag i det yderste udløb af åen ud mod havnebassinet, oplyser Østjyllands Politi.
Brandvæsenet vil derudover gennemsøge de tre havnebassiner fra en båd.
Politiet har siden mandag efterforsket på livet løs og har haft hundepatruljer til at afsøge området. Også hans mobilbrug og eventuelt brug af Dankort er blevet undersøgt.
Derudover søges der igen i dag efter videoovervågninger i byrummet, der kan være med til at klarlægge Nick Langkjær Hansens færden søndag morgen.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan politiet kontaktes på telefon 114.
dp

Sådan ser Nick Langkjær Hansen ud. Ved du noget, der kan hjælpe politiet, så kontakt politiet på telefon 114.

Sådan ser Nick Langkjær Hansen ud. Ved du noget, der kan hjælpe politiet, så kontakt politiet på telefon 114.

Publiceret 01 February 2017 10:29

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV