Vild fremgang for Musikhuset:

Sælger billetter som aldrig før

Salget er 55 procent højere end sidste år

Musikhuset Aarhus har solgt mere end nogensinde før efter offentliggørelsen af programmet for
2017. Salget er hele 55 procent højere end sidste år.  
Det skriver Musikhuset i en pressemeddelelse.
Der har været fuld tryk på billetsluserne, efter Musikhuset for en uge siden løftede sløret for hele programmet for 2017. 
Det har resulteret i det bedste salg nogensinde i den første uge efter offentliggørelsen af et forårsprogram. Musikhuset har omsat for op mod 3 millioner kroner, hvilket er en stigning på hele 55 procent i forhold til sidste år., og det begejstrer ikke overraskende direktør i Musikhuset, Jan Christensen.
”Vi er rigtig glade for, at der er så godt gang i billetsalget. Der er ingen tvivl om, at den store opmærksomhed på Musikhuset ved åbningen af kulturhovedstaden har været med til at sætte turbo på vores billetsalg. Vi har allerede udsolgt til flere af vores højdepunkter, så det er med at være hurtig, specielt hvis man gerne vil have de bedste billetter til årets store oplevelser," siger han. 
Musikhusets egen statistik for otte af de største højdepunkter i 2017 viser, at over 41 procent af gæsterne kører mere end 50 kilometer til forestillingerne. Gæsterne kommer fra hele landet.
”Det er dejligt at se, at folk er villige til at køre langt for at få en oplevelse i Musikhuset. Og så kan vi se, at der er mange af billetkøberne, som tilsyneladende ikke har været i Musikhuset før," siger Jan Christensen.   
dp

MUSIKHUSETS HØJDEPUNKTER I 2017:

25/4: Daniel Barenboim og West-Eastern Divan Orchestra - udsolgt

27/4: Tree of Codes af Company Wayne McGregor, Olafur Eliasson og Jamie xx - udsolgt

16/5: Ray Chen  19/5: Saturday Night Fever - The Musical 

15/7: Jamie Cullum og Aarhus Jazz Orchestra 

16/8: Bier-trilogien: Brødre - som opera af Kasper 

7/9: Ringenes Herre Live med Aarhus Symfoniorkester  - udsolgt

23/9: Bier-trilogien: Efter brylluppet - som musical af Peter Langdal

8/11: Bier-trilogien: Elsker dig for evigt - som moderne danseforestilling af Marie Brolin-Tani

18/11: Anohni in Concert 

Publiceret 27 January 2017 10:30

SENESTE TV