Aarhus 2017:

Scenekunst du skal opleve i kulturåret

Mere end 400 arrangementer fylder Aarhus og Region Midtjylland, når 'Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017' løber af stablen fra 20. januar.
12 større begivenheder, kaldet fuldmåneevents, og fire megaevents ligger spredt ud over året ind i mellem massevis af kultur i alle afskygninger.
Valgmuligheder er der altså nok af, så vi har på Lokalavisen Aarhus allieret os med Aarhus 2017 og bringer hver uge frem mod den officielle åbning 20. januar fem nedslag i programmet inden for musik og lyd, billedkunst og udstillinger, børn og unge, scenekunst, sport og leg, litteratur samt festivaler og happenings. Denne gang gælder det arrangementer inden for 'scenekunst' i Aarhus.

Tree Of Codes

Jonathan Safran Foers værk Tree of Codes er resultatet af et samarbejde mellem tre kunstnere: Jamie xx's musik, Olafur Eliassons scenografi og Wayne McGregors koreografi, som danses af medlemmer af hans eget kompagni side om side med stjerner fra Pariseroperaens Ballet. Finder sted i Musikhuset Aarhus 27.–29. april.

Tree Of Codes kan opleves i Musikhuset Aarhus 27.–29. april . Foto: Joel Chester

Tree Of Codes kan opleves i Musikhuset Aarhus 27.–29. april . Foto: Joel Chester

Røde Orm

Mega eventen Røde Orm er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017. Røde Orm er en udendørsforestilling med en medrivende fortælling fra vikingetiden. Forestillingen opføres på og omkring Moesgaard Museums græsbeklædte tag af et stort ensemble fra Det Kongelige Teater. Foregår 25. maj-1. juli.

We Made Ourselves Over sker 30. oktober til 5. november på endnu ukendt destination.

We Made Ourselves Over sker 30. oktober til 5. november på endnu ukendt destination.

Edda

Den amerikanske instruktør Robert Wilson puster nyt liv i den nordiske mytologi i dette samarbejde med forfatteren Jon Fosse og komponisten Arvo Pärt. De heroiske eddadigte og sagaer omdannes til dramatisk dialog i form af en spektakulær musical. Edda bliver fremført på norsk med danske tekster. Finder sted på Aarhus Teater 14.-20. oktober.

What If Women Ruled The World

Hvad hvis kvinderne styrede verden? Dette spørgsmål stiller kunstneren Yael Bartana i sit nye teater- og filmprojekt. I projektet vil en gruppe af 20 kvinder og to mænd kaste sig ud i eksperimenterende beslutningstagning, mens uret tikker i kommandocentralen. En ny nødsituation opstår hver dag, og skuespillerne forsøger at løse situationen, før det er for sent. Yael Bartanas film, installationer og fotografier udforsker krydsfeltet mellem kunst og politik, virkelighed og fantasi. Oplev værket i Studio 1 i Filmby Aarhus 22.-25. november.

2097: We Made Ourselves Over

Den britiske teatergruppe Blast Theory giver publikum én på opleveren med en forestilling, der benytter sig af teknologi, sociale medier og publikumsdeltagelse. Publikum sendes ud på en overraskende rejse til en ukendt by i året 2097.Spændingen stiger, når publikum opfordres til at bruge deres smartphones, mens de samles, kidnappes og havner i ukendte scenarier. Sker 30. oktober til 5. november på endnu ukendt destination.

null

Publiceret 02 January 2017 14:00

SENESTE TV