Lisbeth Lauersen foran Stilling Skole, hvor hun arbejder som administrativ leder.

Lisbeth Lauersen foran Stilling Skole, hvor hun arbejder som administrativ leder.

Farvel:

Lisbeth Lauersen forlader byrådet

Lisbeth Lauersen (S) ønsker ikke at genopstille til byrådet i Aarhus til næste års kommunalvalg

Af
Af Kim Skovrup Andersen

"...Desværre stiller jeg ikke op til næste byrådsvalg - men jeg har godt et år tilbage i denne periode, hvor jeg vil knokle videre!!! (Og måske jeg vender tilbage igen om nogle år.."
Sådan skrev det socialdemokratiske byrådsmedlem, Lisbeth Lauersen, forleden på sin Facebook-profil.
Den 46-årige lokalpolitiker blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg i 2013 med 670 stemmer.
“Jeg har tænkt over det i lang tid, og det er ikke med min gode vilje, at jeg stopper i byrådet til næste år. Men med en arbejdsuge på 45-50 timer og byrådsarbejde med møder og forberedelse, der tager 20 timer om ugen, er jeg simpelthen for presset i dagligdagen, når der også skal være tid til familien,” siger Lauersen.
Hun melder det ud allerede nu, så partiforeningen kan nå at finde andre kandidater inden generalforsamling i marts.
“Jeg håber at kunne vende tilbage til byrådet en dag, når ungerne er flyttet hjemmefra, og jeg slipper ikke helt lokalpolitikken. Jeg vil stadig sidde i Socialdemokratiets inspirationsgrupper, og så overvejer jeg også at engagere mig selv lokalt i Skødstrup Fællesrådet igen,” siger Lisbeth Lauersen.

null

Publiceret 26 December 2016 09:00

SENESTE TV