Venstre til debatmøde i Gellerup om kønsopdelt svømning

Onsdag er der lagt op til et større debatmøde omkring Gellerupbadet

Bølgerne er gået højt i debatten om kønsopdelt svømning i Gellerupbadet.
Venstre i Aarhus, anført af især den politiske ordfører Gert Bjerregaard, mener, det skal være forbudt, at der bliver afholdt 'forbudt for mænd'-svømning i svømmehallen.
Onsdag aften tager han diskussionen med Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Merete Ipsen, leder af Kvindemuseet, og  Wissal El-Arid, som er bruger af kvindesvømningen i Gellerupbadet til et debatmøde i Foreningernes Hus i Brabrand klokken 19.
"Vi synes, at det er fint, at Bjerregaard nu stiller op til debat, da vi hidtil har haft svært ved at trænge igennem til forbudstilhængerne med argumenter og fakta. Vi ser frem til en god og frugtbar debat, hvor argumenterne for og imod svømmeforbuddet kan blive vendt, og de forhåbentlig mange fremmødte kan gå lidt klogere hjem,” udtaler talsperson Elsebeth Frederiksen fra 'Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet', der arranger mødet, i en pressemeddelelse.

Den nystartede gruppe, der er oprettet i protest mod byrådets planer om at forbyde den kønsopdelte svømning, har allerede på gaden og nettet indsamlet over 2.500 underskrifter mod forbuddet.
Desuden stod gruppen i sidste uge bag en demonstration i forbindelse med byrådets møde.
dp

Publiceret 14 December 2016 09:00

SENESTE TV