Søstrene Grene flytter hovedsæde til Aarhus Ø

Alle 10.000 kvm i Pakhusenes 1. etape er nu udlejet

Af
Jonas Hvid

JP Aarhus

Havkig, bynær beliggenhed og et hus med sjæl.
Det er nogle af grundene til, at Søstrene Grene til april flytter ind i Pakhusenes 1. etape i Aarhus Ø, fortæller Mikkel Grene, adm. direktør for den familieejede butikskæde.
Hidtil har den Aarhusbaserede virksomhed haft hovedkontor på Strandvejen og bl.a. it-, finans- og retail-afdelinger fordelt på to adresser på Gunnar Clausens Vej. Men alle funktioner på nær logistik bliver nu samlet i et nyt hovedkontor på 2.500 kvm på 5. og 6. etage i Pakhusene, hvor 80 Søstrene Grene-medarbejdere får arbejdsplads.
"Det er vigtigt for os at være tæt på byen, og vi har været vant til at ligge i naturskønne omgivelser, hvor vi har havudsigt. Det kan vi bruge aktivt som inspiration til vores daglige arbejde, da æstetik og glæde er to af vores vigtigste værdier, så det har vi prioriteret højt," siger Mikkel Grene, der forventer, at lokalerne inden for fem år skal huse 150 medarbejdere.
Vi har set på, hvordan vi kan skabe naturlige mødepunkter og fundet ud af, at der er kaffemaskinen ret central.
Mikkel Grene, adm. direktør i Søstrene Grene
Også tilgangen til Pakhusene, som byudvikler Rune Kilden står bag, tiltaler direktøren.
"Vi forelskede os i projektet, og den måde Rune Kilden har tænkt brugerne ind og fået sjæl og miljø ind i huset fra begyndelsen. Han har taget udgangspunkt i brugernes behov og har prøvet at skabe bygningerne ud fra dem, så der kommer nogle gode oplevelser, når man er i rummene, men også funktioner, der understøtter, at der er aktiviteter på tværs af lejerne, og at huset lever døgnet rundt," siger han og henviser til, at der bliver en række fællesfaciliteter som mødelokaler og kantine i bygningen.

En af de største lejere

Dem skal butikskæden dele med bl.a. BankNordik, Moe Ingeniører, Aart arkitekter, Interlex Advokater, SeierFitness og restaurant MIB Pakhusene.
"Vi glæder os til at komme derned og få et godt fællesskab med de øvrige lejere. Det bliver et spændende miks," konstaterer Mikkel Grene.
Sine egne 2.500 kvm har Søstrene Grene også tænkt sig at indrette, så medarbejderne kommer til at blande sig på tværs af afdelingerne. Det skal bl.a. Café Grene midt i huset sikre.
"Vi har set på, hvordan vi kan skabe naturlige mødepunkter og fundet ud af, at der er kaffemaskinen ret central," fortæller direktøren for virksomheden, som i 1973 åbnede sin første butik på strøget i Aarhus og i dag har 140 butikker verden over.
Søstrene Grene bliver en af de største lejere med ca. en fjerdedel af Pakhusenes knap 10.000 kvm. Huslejen bliver således på ca. 300.000 kr. om måneden inklusiv fællesomkostninger.

Næste etape projekteres

Rune Kilden kalder Søstrene Grene for en af husets »ankerlejere« og mener, at kædens værdier spiller godt sammen med Pakhusene. Han glæder sig over, at kunne byde virksomheden velkommen og den generelle interesse for erhvervslejemålene.
"At en mellemstor virksomhed flytter hertil er et godt eksempel på, at erhvervslivet har fået øjnene op for Aarhus Ø. For ikke ret længe siden gik historierne på, at man ikke kunne få erhverv på Aarhus Ø, men nu er der virkelig kommet hul på det," siger Rune Kilden, der roser investoren Claus Hommelhoff for at tro på projektet og kaste penge i det.
Rune Kilden kan nu melde alle ca. 10.000 kvm i Pakhusenes 1. etape udlejet og kalder det en kæmpe tilfredsstillelse:
"Det er i sig selv fantastisk, at vi kan melde totalt udsolgt, men endnu mere fantastisk er det, at så mange virksomheder har forstået, at Pakhusene er mere end bare et sted, hvor man kan drive sin virksomhed. Det handler om at indgå i et fællesskab med andre mennesker og om at forstå, at bygningen indgår i en deleøkonomi, så den også kan bruges af andre i bydelen."
Rune Kilden vil således til at projektere den næste etape, som forventes klar til indflytning i sommeren 2019.
Kontorbygningens lejere flytter ind i løbet af februar-april. Ud over erhvervsdelen omfatter Pakhusenes 1. etape et boligtårn på 13 etager med 80 lejligheder, der er klar til indflytning den 15. december.

Publiceret 02 December 2016 10:56

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.