Weekendvejret skyld i manglende vejstriber i Bilka-krydset

Kommunen måtte udskyde vejarbejde på grund af regnen

Da trafikanterne, der benytter sig af Viborgvej i Tilst, i morges begav sig ud på den trafikerede vej, var det meningen, at krydset mellem Viborgvej og Anelystvej - det såkaldte Bilka-kryds - skulle stå helt klart.
I flere måneder har der været arbejdet på krydset, men i weekenden skulle det sidste asfalt have været lagt, og de hvide vejstriber skulle påmales i løbet af disse dage.
De planer blev dog ødelagt af de store mængder regn, der faldt i weekenden.
Derfor vil det planlagte asfaltarbejde først blive påbegyndt i den kommende weekend, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Indtil da vil alle spor i krydset dog fortsat være åbne, så trafikanterne kommer ikke til at opleve uændrede rejsetider.
dp

Publiceret 21 November 2016 13:00

SENESTE TV