“Det vil jo i sidste ende påvirke værdien af kolonihaverne negativt,” mener beboer i Åbrinken Kurt Hytting.

“Det vil jo i sidste ende påvirke værdien af kolonihaverne negativt,” mener beboer i Åbrinken Kurt Hytting.

Højhus kaster skygger over Åbrinken

Systematics planer om at bygge et nyt højhusdomicil på knap 60 meter vækker bekymringer hos naboerne i Åbrinken

Af
Jeppe Kristensen

Bekymringerne vokser i kolonihaveforeningen Åbrinken ved Ringgadebroen. Panderykkerne skyldes, at nabobygningen, som er IT-virksomheden Systematic, vil udvide deres domicil ved at skyde knap 60 meter op i luften fordelt på 15 etager.
En udvidelse, der ikke falder i god jord hos beboerne i haveforeningen.
“Vi hilser udvikling i byen velkommen. Men skitserne til opførelsen af denne her sker på bekostning af vores grunde i haveforeningen,” siger Kurt Hytting, der er beboer i Åbrinken.

Skygger for aftensolen

En del af bekymringerne skyldes blandt andet, at højhuset vil skygge for aftensolen i alle de otte måneder, hvor det er tilladt at bo i kolonihavehusene. Og det kan ifølge Kurt Hytting få store konsekvenser.
“Bygningsplanerne vil helt sikkert kaste en skygge ind over flere af haverne i Åbrinken. Det vil jo i sidste ende påvirke værdien af kolonihaverne negativt,” forklarer Kurt Hytting, som købte sit kolonihavehus for knap tre år siden.
Derudover frygter den harme efterlønner, at den høje bygnings øverste etager vil få direkte udsyn ned til haverne.
“Ifølge de tegninger, som jeg har set, kan man kigge direkte ned i folks haver. Det, tror jeg ikke, at Fru Jensen synes, er så fedt, hvis hun ligger ude og soler sig,” uddyber kolonihave-beboeren, som påpeger, at der i kommuneplanen er beskrevet, at man ikke må bygge højhuse i bymæssige rekreative områder - såsom Åbrinken.

Gang i processen

Hos Aarhus Kommune har man forståelse for, at der er indsigelser mod planerne i opførelsen af højhuset, men her følger man blot den kommunale byplanlægning.
“Nu er processen gået i gang, og vi har sendt informationerne ud til beboerne i Åbrinken, så de har en idé om, hvad det her drejer sig om,” forklarer planchef i Aarhus Kommune, Anne Schmidt Andersen, og tilføjer om reaktionerne på, at højhuset vil kaste skygger ind over Åbrinken:
“Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis beboerne tænker 'hold da op, det kaster en skygge over mit kolonihavehus. Men det er en stadigvæk tidligt i processen, og nu handler det om at høre, hvad beboerne mener, så vi kan evalurere og eventuelt tilpasse projektet.”
I forhold til påstanden om, hvorvidt man ikke må bygge højhuse i rekreative områder, svarer planchefen:
“Grunden er udlagt til erhverv. Så at der skulle være tale om et rekreativt område, kan jeg ikke nikke genkendende til. Men det ligger ved siden af et rekreativt område.”
Der er høringsfrist 16. november, hvor borgere kan komme med deres meninger og holdninger til byggeprojektet. Derefter vil det blive indstillet til byrådet, som skal give den endelige godkendelse, før højhuset kan blive en realitet.

null

Publiceret 03 November 2016 16:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.