Nyt milliardprojekt i Gellerup

Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har købt en stor grund i Gellerup og vil nu investere massivt i området

Af
Henrik Grønvald

JP Aarhus

Et stort byggeri med vidt forskellige aktiviteter er på vej i Gellerup.
Entreprenørfirmaet og ejendomsudvikleren A. Enggaard A/S har netop købt en næsten 60.000 kvm stor byggegrund i Gellerup, og planerne spænder vidt – fra boliger og kontorbygninger til butikker, restauranter og et hotel.
"Vi vil gerne skabe et område med et internationalt præg, hvor mange virksomheder, der opererer internationalt, vælger at holde til," fortæller afdelingschef for A. Enggaard i Aarhus, Peter Thorsgaard.
Grunden har en attraktiv placering ud til Åby Ringvej, og det er ejendomsudviklerens mål at bygge 60.000 etagemeter – heraf 12.000 etagemeter til boliger.
Der er endnu ikke nogen lokalplan for området, men ifølge Peter Thorsgaard ventes en plan vedtaget om halvandet år, og derefter vil byggeriet blive sat i gang i etaper.
"Vi har købt grunden, fordi den har en fantastisk beliggenhed tæt på både centrum af Aarhus, motorvejen og den kommende letbane. Derudover tror vi meget på udviklingen af Gellerup/Toveshøj og helhedsplanen for bydelen," fortæller han.
Selskabets samlede investering i området er endnu ikke gjort op, men ifølge Peter Thorsgaard er et kvalificeret bud, at A. Enggaard vil investere omkring 1,5 mia. kr. i udvikling af byggegrunden.

Købesum hemmelig

Selskabet kommer til at udføre flere af byggerierne sammen med medinvestorer, som skal findes sideløbende med, at projekterne udvikles.
Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen, men ifølge adm. direktør Keld Laursen, Brabrand Boligforening, svarer den til markedsprisen for den type grunde i Aarhus. Han er meget begejstret for A. Enggaards planer i området.
"Nu udvikles der stadig på det, men det lyder megaspændende med en blandet by med erhverv, serviceerhverv og forskellige boligtyper, som bidrager til at skabe byliv," siger han.
A. Enggaard A/S og Brabrand Boligforening har som led i handlen lavet en partnerskabsaftale om at etablere lære- og praktikpladser samt beskæftigelsesforløb for bl. a. lokal arbejdskraft. Men Keld Laursen tror på endnu flere fordele.
"For nogle af aktiviteterne inden for de nævnte serviceerhverv vil den arbejdsressource, som er i området, også kunne gøre sig gældende," mener han.

Publiceret 28 September 2016 10:26

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.