Politik:

Rødt flertal indgår budgetforlig

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået aftale om budgettet for de kommende fire år

Af
Louise Nyvang Burmeister

Et flertal bestående af de røde partier - Socialdemokraterne, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - har netop indgået forlig om kommunens budget over de kommende fire år.

Med budgettet tilføres der blandt andet midler til voksenhandicap- og ældreområdet samt Børn og Unge - og samtidig sættes rammen for en samlet indsats imod radikalisering og parallelsamfund. Forliget styrker også byggesagsbehandlingen, hjælper unge i specialklasser og giver flere midler turismeindsatsen og Ren By. Samlet er der tale om at tilføre 1,3 milliarder kroner til velfærden over de næste fire år.

De blå partier - bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og løsgængeren Lars Boje Mathiesen - valgte at forlade forhandlingerne fredag kl. 11 efter at have været i gang fra klokken 10 til 22.30 torsdag.
Højrefløjen ville blandt andet gerne have kunstgræsbaner, penge til Bering-Beder Vejen, flere midler til renovering af toiletterne og et bedre indeklima i folkeskolerne.
Derudover ville blå blok også gerne også gerne have afviklet mere af kommunegælden. De havde lagt op til at afdrage 45 millioner kroner, men venstrefløjen med borgmesteren i spidsen har sat det ned til 30 millioner kroner.

Ikke et bredt flertal

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) ærgrer sig i en pressemeddelelse over, at det ikke lykkedes at finde et bredt flertal:
”Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at samle et solidt flertal bag budgettet, men jeg havde naturligvis gerne set, at flere partier ville være med til at tage ansvar. Budgetforliget styrker velfærden for nogle af de svageste i vores by, handicappede og ældre, – og giver samtidig et løft til vores skoler, kulturen og idrætten. Forliget sikrer også, at vi f.eks. kan styrke tryghed og integration, Ren By, turismeindsatsen, klimaplanen og driften af et havnebad. På den måde er forliget udtryk for væsentlige forbedringer, som kommer rigtig mange til gode og som styrken byens liv og velfærd.” 

Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd ved 2. behandlingen torsdag 13.oktober.

Publiceret 23 September 2016 15:30

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.