Fra 2017 vil der være et nyt samlingsted for genbrug og håndværk i Gellerup. Pressefoto

Fra 2017 vil der være et nyt samlingsted for genbrug og håndværk i Gellerup. Pressefoto

En rumstation fyldt med genbrug lander i Gellerup

Realdania donerer 600.000 kroner og lander en rumstation i Gellerup

I flere år har beboere i Gellerup ønsket et sted hvor det, andre ikke længere skal bruge, kan blive genbrugt, repareret eller genbygget i et nyt og bedre design. Nu bliver ønsket opfyldt i form af up-cycling centret Rumstation Gellerup takket være en donation på 600.000 kroner fra Realdanias kampagne “Underværker”.
Projektet bliver et samarbejde mellem lokale beboere, initiativtagere fra afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj, Brabrand Boligforenings driftsafdeling, Bureau Detours og Instant City. Sidstnævnte er et midlertidigt projekt, der undersøger og understøtter hvilket liv en ny bygade i Gellerup skal kunne tilbyde.
Det er i området for Instant Citys aktiviteter langs med den nye bygade, der åbner på fredag, at Rumstation Gellerup nu får sin base.
“Vi har et utal af beboere i området med gode og inspirerende idéer, men de har manglet et sted at prøve idéerne af i praksis og omsætte dem til virkelighed. Det får vi med Rumstation Gellerup, hvor både genbrugstanken og det gode håndværk kan leve. Samtidig bliver det et sted, hvor borgere mødes for at skabe, dele og lære,” siger Helle Hansen fra afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken og primus motor bag tanken om en genbrugsstation i en pressemeddelelse.
logy

Publiceret 23 September 2016 06:00

SENESTE TV