Institut for (x) kommer til at danne ramme om et nyt kulturelt og originalt folkekøkken.

Institut for (x) kommer til at danne ramme om et nyt kulturelt og originalt folkekøkken.

Nyt kulturelt folkekøkken åbner på Godsbanen

Med støtte fra Realdania kommer et nyt originalt folkekøkken til verden

Det nyeste kvarter i 'Smilets By', Aarhus K ved Godsbanen, åbner nu et nyskabende folkekøkken. Et initiativ, der skal udvide kendskabet til kvarteret. Det nye folkekøkken kommer til at hedde Ildstedet og skal være et socialt bevidst køkken med fokus på medborgerskab og det uformelle møde over et måltid mad.
“At lave mad og spise det sammen er en grundlæggende menneskelig begivenhed. At gøre det på dansk og arabisk er en fed måde at få en gensidig betydningsfuld kulturel og kulinarisk oplevelse på,” siger Stadsarkitekt i Aarhus, Stephen David Willacy i en pressemeddelelse.
Ifølge Stephen David Willacy har Godsbanen et stort kulturelt potentiale.
“Vi arbejder intenst på at udvikle den nye bydel Godsbanen til et kulturelt kraftcenter i Aarhus, så det er afgørende, at vi får mulighed for at mødes på stedet med de omkringliggende beboere, kommende interessenter og investorer og udvikle det sammen. Det er nærliggende, at det kan foregå på sådan en innovativ måde her i epicenteret hos Institut for (X),” siger stadsarkitekten i pressemeddelelse.
En del af bestræbelserne på at få oprettet det nye folkekøkken i Aarhus K er støttet af Realdanias kampagne 'Underværker'.
jk

Publiceret 15 September 2016 13:00

SENESTE TV