På skiltet uden for kontoret står der advokat på både dansk, engelsk, somalisk og arabisk. Og i lokalerne ovenover holder firmaet Tolke Danmark til, hvis der skulle opstå sprogbarrierer.

På skiltet uden for kontoret står der advokat på både dansk, engelsk, somalisk og arabisk. Og i lokalerne ovenover holder firmaet Tolke Danmark til, hvis der skulle opstå sprogbarrierer.

Jurahjælp:

Advokat åbner onsdagstid i Gellerup

Tobias G. Elmstrøm vil være tættere på de mennesker, han hjælper med blandt andet familiesammenføringer og asylsager

Af
Louise Nyvang Burmeister

"Kan du lige give mig et øjeblik?"
Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm giver sig tid til at snakke med to mænd, der netop fanger ham på gaden uden for kontoret på Edwin Rahrs Vej. Så må Lokalavisens journalist lige vente et par minutter.
Efter en hurtig snak får Tobias Elmstrøm forklaret de to mænd, at det slet ikke er en advokat, de har brug for. Problemet med a-kassen skyldes simpelthen, at de ikke har skrevet nok ansøgninger.
Afbrydelser og uanmeldte besøg er i høj grad blevet en del af hverdagen for Tobias Elmstrøm, der netop har åbnet et advokatkontor i Gellerup, lige bagved Bazar Vest.
Der er åbent hver onsdag fra klokken 8 til 16, og her tager han sig tid til at snakke og give gratis rådgivning.
“Jeg prøver at tilpasse mig miljøet og mængde mig lidt, for eksempel ved at spise forkost i Bazar Vest. Det nytter ikke noget at blive sur, hvis folk braser ind på kontoret, når de er andre kunder, så kan man ikke arbejde herude,” forklarer Tobias Elmstrøm, der har drevet eget advokatkontor siden 2013.


Mange synes, det er bøvlet

Udlændingeret, familiesammenføringer, asylsager og erstatningssager har altid været det, han gerne ville beskæftige sig med.
“Der er ikke så meget prestige i udlændingeret, og ikke så mange penge i det. Mange synes, det er bøvlet. Men jeg synes, det er udfordrende, dels fordi det er et svært område, hvor reglerne ofte ændres, og fordi man har med andre kulturer at gøre,” siger Tobias Elmstrøm.
Han oplever en enorm venlighed blandt hans kunder.
“Modsat mange etniske danskere, så er udlændingene ofte utroligt barmhjertige. For eksempel da jeg flyttede mine sting herud første dag, var der en masse, som kom forbi og ville hjælpe,” fortæller advokaten fra sit lille kontor med fliser og et lille persisk tæppe på gulvet.
Han har planer om at udvide forretningen i Gellerup. Lige nu sidder hans 15 medarbejdere på hovedkontoret i Skolegade.
“Vi skal lige se, hvor stort behovet er, hvor mange der kommer. Men forhåbningen er at sidde herude fast og i større lokaler,“ siger advokaten.
Klædt i mørk habit og slips skiller han sig ud på gaden, hvor han til afsked giver hånd til journalisten, og før han når indendøre, kommer der igen en mand med papirer i favnen for at søge råd hos advokaten.

Publiceret 09 September 2016 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.