Støttedemonstration for tiltalt byrådspolitiker

Venstrefløjsaktivister demonstrerede i dag mod en retssag, hvor byrådspolitiker og hendes bofælle er tiltalt for at have overtrådt udlændingeloven

Maria Sloth, byrådsmedlem for Enhedslisten, står i dag - sammen med en bofælle - tiltalt i Retten i Aarhus for tilbage i september at have huset to afrikanske flygtninge, som de ydermere skulle have hjulpet videre til Norge.
Der er angiveligt tale om en ren tilståelsessag. Dommen forventes dog først at falde senere på måneden.
De to flygtninge opholdt sig ikke lovligt i landet, og derfor er de tiltalt for at have overtrådt udlændingeloven.
Sagen startede tirsdag morgen klokken 9, men godt tre kvarter forinden var en stor gruppe sympatisører med de tiltalte mødt op for at demonstrere mod en lov, som, de mener, skal sløjfes - eller som minimum omfortolkes, når det handler om at hjælpe flygtninge.
Tilstede var både gruppen Welcome To Denmark og partifæller fra Enhedslisten.
Du kan se et interview med nogle af demonstranterne hér på vores Facebook-side.

Publiceret 16 August 2016 10:00

SENESTE TV