Formanden for Sct. Georgs Fonden Jonna Lyhne (t.h.) overrækker donationen på 15.000 kroner til Mette Korsgaard Jensen, der er frivillig på Veteranhjemmet. I sit private job arbejder hun i it-branchen, men blev grebet af ideen bag veteranhjemmet ved et besøg kort efter åbningen.

Formanden for Sct. Georgs Fonden Jonna Lyhne (t.h.) overrækker donationen på 15.000 kroner til Mette Korsgaard Jensen, der er frivillig på Veteranhjemmet. I sit private job arbejder hun i it-branchen, men blev grebet af ideen bag veteranhjemmet ved et besøg kort efter åbningen.

Donation:

15.000 kroner til nyt Veteranhjem

Sct. Georgs Fonden donerer 15.000 kroner til Veteranhjemmet i Brabrand

Årets donation fra Sct. Georgs Fonden er gået til det nye Veteranhjem Midtjylland, som er åbnet på Edwin Rahrsvej i Brabrand.
Donationen på 15.000 kroner skal bidrage til at styrke aktivitetsmulighederne for de veteraner, der bruger hjemmet, og blandt andet vil der blive købt mountainbikes for pengene.
Veteranhjemmet er først og fremmest et tilbud til de mange, der har været udsendt af den danske stat til krigsområder. Her vil de kunne falde til ro og fastholde de kammeratskaber, der er opstået under tjenesten. Det anslås, at der alene i det midtjyske område er cirka 1.400 veteraner, hvoraf mange har svært ved at vende tilbage til en normal tilværelse. Donationen blev overrakt af fondens formand Jonna Lyhne til en af de aktive frivillige, Mette Korsgaard Jensen.
Veteranhjemmet har kun en ansat og drives af et halvt hundrede frivillige. Man håber i løbet af kort tid at kunne få ressourcer til at have døgnåbent, så man også kan tilbyde overnatning til veteraner, der har brug for det. Hjemmet er indrettet i en større villa og ligger naturskønt med udsigt til Langdalen. Det drives af Fonden Danske Veteranhjem og støttes blandt andet af Forsvarsministeriet, men er afhængig af tilskud fra anden side.
/KSA

Publiceret 13 May 2016 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.