Ny formand for Ældrerådet

Ældrerådet i Aarhus har valgt ny formand for det kommende år. Jan Radzewicz afløser Kate Runge på formandsposten

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Ældrerådet i Aarhus Kommune konstituerer sig hvert år og har valgt ny formand, næstformand og sekretær.
Den siddende formand, Kate Runge, genopstillede til formandsposten og medlem Jan Radzewicz blev opstillet. Efter to afstemninger med syv stemmer til hver, måtte valget træffes ved lodtrækning, hvor loddet faldt ud til fordel for Jan Radzewicz.
"Ældre mennesker i Aarhus har et godt og vigtigt talerør i Ældrerådet og medlemmerne yder en kæmpe indsats. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Kate Runge og glæder mig til at få et godt samarbejde med den nye formand, som jeg kender fra Ældrerådets arbejde og fra min tid i byrådet," siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, i en pressemeddelelse.
Poul Ellekrog blev valgt som næstformand og afløser Eigil Ege, som ikke genopstillede. Den hidtidige sekretær Carl Aksel Kragh Sørensen genopstillede og blev valgt.

Fakta om Ældrerådet

Ældrerådet vælges hvert 4. år af alle borgere over 60 år. Sidste valg blev afgjort 31. oktober 2013 med opstart 1. januar 2014.

Ældrerådets 15 medlemmer er:

  • Arne Pedersen
  • Bente Kjeldsen
  • Birthe Skov Ryberg
  • Bjarne Friis Sørensen
  • Carl Aksel Kragh Sørensen
  • Eigil Ege Petersen
  • Esther Kathrine Andersen
  • Flemming Westergaard
  • Jan Radzewicz
  • Kate Runge
  • Knud Erik Dalgaard
  • Lone Susanne Svinth
  • Marie Andreasson
  • Mogens Jensen
  • Poul Ellekrog

Læs mere på http://www.aeldreraadaarhus.dk/

Publiceret 06 January 2016 10:30

SENESTE TV