Tre af guld, én sølv og én bronze. Sikke en medalje-høst for Martin Bang Christensen fra Harlev.

Tre af guld, én sølv og én bronze. Sikke en medalje-høst for Martin Bang Christensen fra Harlev.

Martin i medalje-regn til nordiske mesterskaber

Harlev-udspringer snuppede fem medaljer til de nordiske mesterskaber

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Martin Bang Christensen fra Herlev var igen i år med det danske landshold i udspring til de Nordiske mesterskaber. Det foregik i Bergen i Norge, og der var deltagelse af de bedste junior- og senior-udspringere fra Norge, Finland, Sverige og Danmark.
Martin Bang Christensen stillede op i både senior og junior-konkurrencer.
I '3 meter junior' blev det “kun” til en fjerde plads, men derefter vandt han til gengæld guld i 'syncro 3 meter junior', sammen med makkeren Andreas Larsen og desuden også guld i 'herre senior syncro tårn, 10 meter', hvor Martin og Andreas satte ny personlig rekord med 385 point.
Så var det tid til 'junior tårn', hvilket er Martins favorit. Han vandt guld med en score på 491 point - der var hele 72 point ned til nummer to.
Som om det ikke var nok, så blev det også til en sølvmedalje i 'senior 3 meter syncro' og bronze på 'junior 1 meter vippe'.
”Jeg er meget stolt af mine medaljer. Jeg har arbejdet hårdt sammen med mine trænere, Yakov Munkebo og Claus Friislund. Nu håber jeg, at jeg kan få trænet lidt mere næste år, så jeg kan blive endnu bedre,” lyder det fra Martin Bang Christensen i en mail til redaktionen.

null

Publiceret 09 December 2015 07:00

SENESTE TV