Morten Aagaard, Korshærsleder i Aarhus, håber, at mange borgere og virksomheder vil hjælpe de hjemløse. Arkivfoto

Morten Aagaard, Korshærsleder i Aarhus, håber, at mange borgere og virksomheder vil hjælpe de hjemløse. Arkivfoto

Hjælp de hjemløse med et måltid mad i kulden

Kirkens Korshær ønsker at private og virksomheder vil donere mad

Af
Camilla Olesen

De hjemløse og udsatte i Aarhus går en kold tid i møde. Derfor har Kirkens Korshær sat en kampagne i gang, der opfordrer borgere og virksomheder til at hjælpe med et måltid mad.
Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus har besøg af 200 borgere hver eneste dag, og det er ikke dem alle, der har råd til at købe et måltid mad. Der bliver i Aarhus uddelt 3.000 madbilletter om året til et gratis måltid, men det er ikke nok, og derfor opfordrer Kirkens Korshær til, at man giver et bidrag.
“Hver krone tæller for os, og derfor er det en kæmpe julegave, hvis vi får dækket udgifterne til mad,” siger Morten Aagaard, Korshærsleder i Aarhus i en pressemeddelelse.
Allerede nu er der lokale virksomheder, der har valgt at støtte, nemlig energiselskabet OK og Scandic Aarhus City. De har begge valgt at støtte kampagnen, da dem mener, det er vigtigt at have fokus på problemet og samtidig vil de også gerne vise socialt ansvar.
Hvis man vil støtte, man kan sende en sms med teksten 'velbekom' til 1231 og automatisk støtte med 25 kroner. Man kan også købe fire måltider for 100 kroner ved at sende teksten 'varme' til 1231. Alternativt kan man sende donationer til Kirkens Korshær via MobilePay på telefon 24954344.

Publiceret 10 November 2015 15:00