Christian Budde har efter knap to år i Aarhus Byråd valgt at stoppe sit politiske arbejde for Venstre.

Christian Budde har efter knap to år i Aarhus Byråd valgt at stoppe sit politiske arbejde for Venstre.

Private årsager:

Christian Budde stopper i byrådet

På grund af private årsager, har Budde valgt at trække sig

Af
Camilla Olesen

Private årsager gør, at Venstres Christian Budde har valgt at stoppe sit arbejde i Aarhus Byråd.
”Jeg har fra første dag sat stor pris på det privilegium, det er at medvirke til at sætte kursen for Aarhus Kommune, som medlem af byrådet for Venstre. Jeg er glad for de tiltag og resultater, jeg har medvirket til at skabe på især socialområdet og i Aarhus Syd,” siger det afgående byrådsmedlem i en pressemeddelelse og fortsætter:
”At jeg stopper nu skyldes hensynet til min familie, da vi privat har været igennem nogle meget barske år, der nu nødvendiggør, at jeg fokuserer på min familie. Samtidig ønsker jeg ikke at lukke døren endegyldigt til politik, men håber, at der kan opstå en mulighed igen på den længere bane”.
Christian Budde, der bor i Højbjerg har blandt andet kæmpet for et bedre Rundhøj, og han har siddet i Socialudvalget, hvor han især har arbejdet for at skabe bedre rammer for byens udsatte borgere og på handicapområdet, hvor en ambitiøs plan foreligges byrådet til september.

Ærgrelse i ledelsen

Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, ærgrer sig over Christian Buddes afgang.
”Som politisk leder er jeg ærgerlig over, at vi nu må sige farvel til Christian, og vi kommer til at savne hans person og kompetencer i gruppen. Samtidig har jeg respekt for den personlige beslutning, Christian nu har truffet. Fra Venstres side takker vi for nu og håber, at vi på et senere tidspunkt kan trække på Christian igen,” siger Simsek.
Med Buddes farvel træder Henrik Arens til i midten af september. Han kommer med erhvervserfaring fra både bankverdenen og transportbranchen. Han træder ind i Socialudvalget samt i Udvalget for Sundhed og Omsorg.
Den nye rokering betyder samtidig, at Gert Bjerregaard træder ud af Udvalget for Sundhed og Omsorg, oplyses der i pressemeddelelsen.

Publiceret 02 September 2015 10:45

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.