Lars Hviid.

Lars Hviid.

Østjyllands Brandvæsen henter direktør i egne rækker

Den nuværende beredskabschef i Aarhus, Lars Hviid, bliver direktør for den store nye sammenlægning af beredskaberne i Østjylland

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen


Byrådene i Odder, Samsø, Aarhus og Skanderborg har netop vedtaget at lægge deres beredskaber sammen i Østjylland Brandvæsen. Det nye beredskab går i luften 1. januar 2016, men for at kunne få organisationen godt på plads inden da, ansætter det nye beredskab sin topleder allerede den 1. september. Et enigt ansættelsesudvalg peger på den 58-årige Lars Hviid som beredskabsdirektør.

”Det er en stærk profil, der gør Lars Hviid til den rette mand til jobbet. Han har stor ledelseserfaring fra beredskabsverdenen og erfaring fra tidligere sammenlægningsprocesser. Men han har også en praktisk baggrund, og denne kombination af kompetencer gør, at han i høj grad har dét, der skal til for at stå i spid-sen for Østjyllands Brandvæsen”, siger Lisbeth Binderup i en pressemeddelelse.
Hun er formand for styregruppen i det nye beredskab, der skal betjene over 400.000 indbyggere.
Lars Hviid er uddannet som officer i Civilforsvaret og arbejdede som sådan, først ved Civilforsvaret i Haderslev og senere som underviser ved Statens Brandskole i Tinglev. I 1991 blev han brandinspektør og senere beredskabschef i Tønder Kommune, og her forestod han sammenlægningen af seks beredskaber. Efter kommunalreformen fortsatte han som beredskabschef i Ny Tønder Kommune. I 2009 kom han til Aarhus Brandvæsen som viceberedskabschef, og fik 2010 jobbet som beredskabschef.

"Østjyllands Brandvæsen har brug for en leder, der 'har støvlerne på' i forhold til brandmænd og andre ansatte. Samtidig ligger der en vigtig opgave i at få den nye organisation godt i gang og at stå i spidsen for en effektiviseringsproces i samarbejde med en lille snæver bestyrelse med bl.a. toppolitikere fra de fire kommuner, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med den nye direktør," siger Lisbeth Binderup, der samtidig glæder sig over en god proces i et bredt sammensat ansættelsesudvalg.

Lars Hviid siger selv om valget af netop ham til jobbet:
"Jeg er utrolig stolt og glad over, at jeg er blevet valgt. Det er som skræddersyet til mig, og jeg brænder for at gøre Østjyllands Brandvæsen til en velfunge-rende og fremtidssikret enhed. Det er rigtig stor og vigtig opgave som jeg glæder mig til at stå i spidsen for," siger han i en pressemeddelelse.
Lars Hviid er samlevende med Birgitte, der er ansat ved Tønder Brandvæsen, og parret har to sammenbragte voksne børn. Han blev valgt blandt 21 ansøgere.

null

Publiceret 01 July 2015 08:00

SENESTE TV