Nicolai Wammens (S) politiske bedstefar Thorkild Simonsen hjalp med at dele de sidste roser ud, og det gik stærkt med at få dem afsat. Nicolai er en populær mand i Aarhus...

Nicolai Wammens (S) politiske bedstefar Thorkild Simonsen hjalp med at dele de sidste roser ud, og det gik stærkt med at få dem afsat. Nicolai er en populær mand i Aarhus...

Til valg med Wammen:

To "veteraner" hjælper Nicolai

Lokalavisen Aarhus følger Nicolai Wammen (S) hele dagen

Af
Camilla Olesen

Den ene er veteran i politik - den anden er veteran fra krigen.
Den tidligere Aarhus-borgmester og minister Thorkild Simonsen har delt roser ud på Strøget i Aarhus sammen med Nicolai Wammen, men han er ikke den eneste, der har hjulpet Wammen i valgkampen.
Det har den 25-årige Pierre Skovgaard fra Aarhus også.
Han er krigsveteran, med psykiske ar på sjælen, og han har kæmpet for Nicolai de seneste tre uger, fordi han mener, at Wammen har gjort noget særligt for ham.
"Han har været med til at kæmpe for, at vi får et veteranhjem til byen. Jeg vil gerne hjælpe, hvor det gavner, og derfor har jeg hjulpet Nicolai. For mig er det ikke så vigtigt, om det er Venstre eller Socialdemokratiet - for mig handler det om veteranerne, og dem har Nicolai kæmpet for," siger Pierre Skovgaard til Lokalavisen Aarhus.

En politisk bedstefar

For Nicolai har det været noget ganske særligt, at lige netop Thorkild Simonsen og Pierre Skovgaard har hjulpet ham i valgkampen. Og om det er de res indsats indsats eller bare Nicolais status hos aarhusianerne er ikke til at vide, men i hvert fald fik han mange positive tilkendegivelser og "jeg-har-stemt-på-dig" med sig, da han gik nedad Strøget. Efter den sidste roseuddeling stod den på stjerneskud på Rådhuscaféen i selskab med Thorkild Simonsen, kæresten Karen og Lokalavisen.
"Det gør mig rigtig glad, at så mange siger, de har stemt på mig. Jeg har en god mavefornemmelse, og det er dejligt at være hjemme i Aarhus, og hver eneste stemme har betydning," sagde Wammen og fortsatte:
"Og så er jeg glad for, at min politiske bedstefar (Thorkild Simonsen, red.) har hjulpet mig."
Han har glædet sig over det første af dagen i Aarhus, og nu går turen til Sjælland, hvor et par timers afslapning i selskab med kæresten venter, inden han samles med sine partifæller i aften og fester på Borgen.
Lokalavisen er med, så følg med her på siden.

null

Publiceret 18 June 2015 14:15

SENESTE TV