Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S) klipper snoren til kommunens nye PR-butik på Klostertorvet i Aarhus.

Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S) klipper snoren til kommunens nye PR-butik på Klostertorvet i Aarhus.

Kunne din familie bruge 72.000 kroner mere om året?

Horsens Kommune åbner PR-butik i Aarhus for at lokke aarhusianere sydpå

'Kunne din familie bruge 72.000 kroner mere om året?'
'Spar 1,2 millioner kroner på hus med egen have'.
Med disse udsagn og spørgsmål på kampagne-hjemmesiden lidtrigere.dk forsøger Horsens Kommune at lokke aarhusianere til at bosætte sig i Horsens.
Kampagnen blev skudt i gang torsdag klokken 16 på Klostertorvet i Aarhus, hvor Horsens' borgmester Peter Sørensen (S) havde medbragt sin hæksaks. Den skulle han bruge til at klippe snoren til en ny butik, der i den kommende tid er det fysiske udgangspunkt for kommunens kampagne med at få især unge mennesker til at flytte til Horsens. Lokkemidlerne er en bedre økonomi, flot natur og et rigt kulturliv, som kulturinstitutioner fra Horsens gav smagsprøver på i centrum af Aarhus i forbindelse med butiksåbningen.
Horsens er i forvejen den jyske by, flest aarhusianere flytter til, oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.
lidtrigere.dk kan man se mere om, hvad Horsens byder på i forhold til kultur, sport, natur og shopping med mere. Du kan også se flere videoklip med unge par, der fortæller om at være flyttet til Horsens fra Aarhus og omegn.

null

Publiceret 01 May 2015 11:30